Nyhed

Can klar med 47 år gamle liveoptagelser - få en forsmag her

Et par måneder efter Damo Suzukis død udgiver de tyske krautrock-legender endnu en samling liveoptagelser fra arkivet

Det er muligvis en forholdsvis begrænset skare herhjemme, som dyrker den såkaldte krautrock - samlebetegnelse for en særlig gren af eksperimenterende, tysk rockmusik fra starten af 70'erne og frem. De, som gør, vil imidlertid glæde sig over at Can netop har annonceret den forestående udgivelse af livealbummet Live in Aston 1977.

De 47 år gamle koncertoptagelser udkommer via Mute Records den 3. maj og lægger sig i forlængelse af en række livealbums fra Cans storhedstid, som er udkommet de senere år. Så sent som i februar udkom således Live in Paris 1973 - den første i arkivserien, hvor den nyligt afdøde Damo Suzuki medvirker.

Den japanskfødte sanger var nemlig frontfigur i bandet Can fra 1970-73 og medvirkede på Tago Mago (1971), Ege Bamyasi (1972) og Future Days (1973). Han døde i en alder af 74 år i februar 2024. De sidste par år har fans også kunne glæde sig over arkivudgivelserne Live in Brighton 1975, Live in Stuttgart 1975 og Live in Cuxhaven 1976.


En lidt stor og lettere eklektisk rodet mundfuld

ANNONCE