Nyhed

ROCKENS HELLIGE HALLER: Her er de nye medlemmer i Rock and Roll Hall of Fame

"Jeg ville ikke være med nu, selv hvis de gav mig en million dollars"

Det er netop blevet offentliggjort, hvem der er blevet optaget i Rock and Roll Hall of Fame i år. Det drejer sig om Cher, Ozzy Osbourne, Mary J. Blige, A Tribe Called Quest, Dave Matthews Band, Foreigner, Peter Frampton, Kool & the Gang, Jimmy Buffett, Mc5, Dionne Warwick og Big Mama Thornton.

Ceremonien vil blive afholdt den 19. oktober, og det forlyder at man kan se det live på Disney+. Det skriver Rolling Stone Magazine. Femten navne blev nomineret til dette års Hall of Fame, og dem, der ikke slap i gennem nåleøjet, omfatter Mariah Carey, Eric B. & Rakim, Sade, Jane's Addiction, Lenny Kravitz, Oasis og Sinéad O'Connor.

Jimmy Buffett, MC5, Dionne Warwick og Norman Whitfield vil blive tildelt ærsprisen Musical Excellence. Alexis Korner, John Mayall og Big Mama Thornton vil modtage Musical Influence-prisen. Suzanne de Passe får overrakt Ahmet Ertegun-prisen.


For at blive nomineret skal der være gået 25 år siden, man har udgivet sit første album. Sidste år var det Kate Bush, Missy Elliott, Willie Nelson, George Michael, Sheryl Crow, Rage Against the Machine og The Spinners, der klarede sig igennem nåleøjet.

MC5 med nyligt afdøde Wayne Kramer modtager æresprisen Musical Excellence sammen med blandt andre Jimmy Buffett og Dionne Warwick. Pressefoto.
MC5 med nyligt afdøde Wayne Kramer modtager æresprisen Musical Excellence sammen med blandt andre Jimmy Buffett og Dionne Warwick. Pressefoto.

”Rock'n'roll er en blanding af lyde i fortsat udvikling, der påvirker kultur og bevæger generationer,” fortæller John Sykes, formand for Rock & Roll Hall of Fame, i en pressemeddelelse - her citeret fra Rolling Stone - og tilføjer:


”Denne mangfoldige gruppe af nye medlemmer brød hver især musikalske barrierer og påvirkede utallige kunstnere, der fulgte i deres fodspor.”

Cher er ikke blevet nomineret før i år, hverken som soloartist eller som medlem i Sonny & Cher. Da nomineringerne blev offentliggjort fortalte Cher til Kelly Clarkson, da hun deltog i Clarksons talkshow, at hun ikke var tilfreds med nomineringen.

"Jeg ville ikke være med nu, selv hvis de gav mig en million dollars," sagde hun. ”Jeg vil aldrig ændre mening. De kan bare gå og du-ved-hvad sig selv."


Ligesom Cher er det første gang, Peter Frampton er blevet nomineret. Sidste år var han dog med til ceremonien, hvor han spillede sammen med Sheryl Crow. Det er til gengæld ikke første gang, Ozzy Osbourne er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Første gang var med Black Sabbath i 2006.

Velkommen i rockens hellige haller

ANNONCE