Nyhed

KLASSIKEREN FYLDER 50: Da Povl Kjøller udgav et hovedværk

Et hovedværk i dansk børnemusikhistorie fylder et halvt århundrede

Da Povl Kjøller gik bort i en alder af blot 62 år i 1999 havde han – heldigvis – nået at opleve en overraskende (især for ham selv) renæssance. Det var ikke tilfældigt. For Kjøller var ikke alene en af profilerne på DRs børne- og ungdomsafdeling i 1970'erne.

Med sine første plader i starten af 1970'erne stod han også i spidsen for et radikalt nybrud indenfor børnemusikken herhjemme, og adskillige af hans sange har opnået klassikerstatus. Den seminarieuddannede Kjøller debuterede med et par singleplader, den første i 1970, inden han i 1973 udgav sit første regulære studiealbum under titlen ...og andre børnesange.

Han fulgte op allerede året efter med Vil du med i skoven - ret beset en af børnemusikkens største klassikere herhjemme, hvis man kigger på tracklisten; det er her, man finder både "Cykelsangen," "Rokketand" og "Gyngesangen" - en karakterisktisk enkel sang om den meditative glæde ved at gynge.


På "Gyngesangen" hører vi bare en koncentreret med Kjøller selv på guitar og vokal og Hugo Rasmussen på bas - men derudover er Kim Menzer og Ole Fick fra Burnin Red Ivanhoe med på de fleste af sangene, mens - og det er mindst lige så vigtigt - Kjøllers elever fra 4. klasse på Ishøj Skole medvirkede på "Skovsangen" og "Vandsangen."

Povl Kjøllers andet album, "Vil du med i skoven," udkom på Peter Abrahamsens selskab Abracadabra Production i 1974.
Povl Kjøllers andet album, "Vil du med i skoven," udkom på Peter Abrahamsens selskab Abracadabra Production i 1974.

At skrive tekster og lave musik på bølgelænge med børnene - og helt konkret at inddrage dem i processen - var kardinaldyder hos Kjøller. Og begge bestræbelser kommer måske allermest eksemplarisk til udtryk på hans første to album: ...og andre børnesange (1973) og Vil du med i skoven (1974).


En ny tilgang
Kjøllers tilgang markerede både et opgør med den traditionelle børnemusik – velfriserede drenge og piger, som sang i kor – og med samtidens tendens til alvorstung socialrealisme og (marxistisk funderet) politiseren.

Ifølge Kjøller selv handlede hans tilgang ikke om et fravær af politisk bevidsthed – men om at bevidstgørelsen startede med genkendelighed:

”Det er vigtigt, at børn får en oplevelse af, at sangen handler om dem selv. Derfor mener jeg, at en sang som ’Marsvinet’ (fra debutalbummet, red.), der er lidt sødladen, men hvor der faktisk kun står noget, der er sandt – nemlig hvordan de fleste børn vil opleve et marsvin – også er en politisk sang,” udtalte Kjøller i et interview nogle år senere og tilføjede:


”Enhver sang, der sætter en eller anden sandhed på plads, om marsvin eller om A-kraft, er en politisk sang. En sang, der tilslører forholdene, er også politisk, men i reaktionær retning. For små børn kan marsvinesangen være bevidstgørende, fordi den fortæller om en oplevelse, som også er rigtig. Mit program er, at man må tage børn på det udviklingstrin, de er," slog Kjøller fast og uddybede:

"Der kan man, hvis det er mindre børn, der er tale om, fortælle dem om, at nogle børn bor i en baggård, hvor solen aldrig skinner, at nogle børn ikke har legekammerater, og for eksempel at det er meget almindeligt, at man synes, man er grim, når man ser sig selv i spejlet. Hvis man på det udviklingstrin, hvor de befinder sig, giver dem en oplevelse af, at de kan blive klogere på sig selv og deres kammerater, så kan man i næste omgang opnå, at de kan blive klogere på en større sammenhæng, for eksempel deres egen by, og næste gang hele verden. Jeg tror ikke, man kan springe de led over. Man kan ikke fortælle børnehavebørn om A-kraftens vederstyggelighed uden at gøre dem ulykkelige. Jeg mener hver ting til sin tid.”

Samme år som Vil du med i skoven udkom Kaj & Andrea - begge produceret af Peter Abrahamsen og udgivet på hans selskab Abracadabra Production.  I de følgende år udkom Musiklabyrinten (1975), Kender du det? (1977) og Skal vi synge sammen? (1978), inden Povl Kjøller – for en stund – sigtede efter en lidt ældre målgruppe med albummet Her og nu (1980) – men det er en anden historie.


BAGKATALOG: Da Povl Kjøller fik en uventet renæssance

ANNONCE