Dag tre på festivalen Arctic Sounds i Sisimiut bød på helt særlige koncertoplevelser
Reportageturen er skabt i et samarbejde med Visit Greenland, men med 100% redaktionel frihed.
Lyden af motorerne er overdøvende, og den kolde luft kæmper for at kravle ind i hver en lille sprække, som blotter huden mellem de mange tøjlag. Snescooterne klatrer over den ene bakketop efter den anden og krydser ubesværet de frosne fjorde og søer, som var det Storebæltsbroen på en klar forårsdag.
- Det er mine to søstre og min far, siger den ene snescooterchauffør, mens han peger på nogle af de andre chauffører, da vi holder pause på en frossen sø.
- Og det er min svoger, tilføjer en af søstrene, som fortæller, at hun ofte bruger sin snescooter til jagt.
Som det tidligere er nævnt er det tydeligt at se, hvordan lokalsamfundet i Sisimiut bakker op om Arctic Sounds. Denne dag har en større gruppe lokale meldt sig som frivillige til at køre en udvalgt gruppe festivalgæster hen til en helt særlig koncert på deres snescootere. De skal dog ikke køre mod et traditionelt spillested. Koncerten foregår nemlig på en gletsjer, og undervejs kører man i over en kilometers højde. De lokale snescooterchauffører fortæller, at man skal køre omkring 40 kilometer i fugleflugtslinje for at nå frem til gletsjeren Aqqutikitsoq, hvilket svarer til omkring 60 kilometer på snescooteren.
- Du skal holde godt fast nu, siger undertegnedes snescooterchauffør, idet vi nærmer os en stejl sneklædt bjergside. Motoren brøler, og jeg frygter, at jeg efterhånden har bukket samtlige ribben på min nye ven i kampens hede for ikke at falde af køretøjet undervejs.
LÆS OGSÅ: Selv nattehimlen dansede, da Arctic Sounds blev skudt i gang
Solen breder sig ud over gletsjerlandskabet, og brænder sig ind i huden, mens der gøres klar til en helt særlig koncert. Den canadiske duo Silla tager mikrofonen i hånden og begynder at synge strubesang, som er en særlig vokalteknik fra inuitkulturen i både Grønland og Canada. Efter at have sunget et par sange får Silla selskab af den grønlandske rapper Tarrak, som improviserer med strubesangen som akkompagnement. Koncerten giver et unikt indblik i en musikarv, der næsten ikke kan være mere fremmed for en leverpostejsfarvet dansker som undertegnede. At opleve det i naturens egne rammer som både er enormt dramatiske og yndefulde på samme tid, giver koncerten en ekstra dimension, der kan være svær at beskrive med ord. Efter koncerten fik publikum lov til at prøve at synge strubesang, hvor stemmen skal komme fra - ja - struben. Gletsjerholdet kører efterfølgende tilbage til Sisimiut, hvor Arctic Sounds tredjedagsprogram lover musik resten af aftenen.
Det første band på programmet er grønlandske Muk, som knap en uge forinden vandt Årets Talentpris ved Koda Awards. Man kan godt forstå, hvorfor festivalen placerede Muk ved programmets start. Det lokale band tager publikum med rundt i manegen med deres musik, som er alt andet end genrebundet. Muk leger sig gennem sætlisten, og det er tydeligt at se, at den talentfulde gruppe bruger musikken som deres legeplads, hvor man helst ikke skal sætte kunst i kasser.
Efter en forrygende showstarter er der ladt op til guitar-drevet indierock med violin af grønlandsk-islandske Nuija, der bliver efterfulgt af den flamboyante gruppe Torluut, som både har en megafon og et regnbueflag med sig på scenen. Gruppens smittende energiudladning fanger for alvor publikums opmærksomhed, og man skal være Find Holger-ekspert for at spotte nogle, der står stille.
Aftenens scenelukker er det grønlandske edm-talent Andachan, der også akkompagnerede britiske OneDa på festivalens anden dag. Andachan er tydeligvis en populær skikkelse blandt de fremmødte, og scenelukkeren ender med at sætte gang i ugens første mosh-pit.
LÆS OGSÅ: GAFFA I GRØNLAND: Arctic Sounds serverer nerve, fællesdans og pussy power
