Nyhed

Stereophonics samler hits

Gruppen udsender deres største hits på ny opsamling til november

Walisiske Stereophonics har udsendt seks plader, og kun debutalbummet "Word Gets Around" er ikke gået nummer et på den engelske albumhitliste.

Dermed ligger bandet altså inde med rigtig mange hits, der nu samles på gruppens første opsamlingsplade.

Den kommende udgivelse samler singlerne fra alle seks plader under titlen "A Decade In The Sun: The Best Of Stereophonics", hvor man formodentlig vil kunne finde hits som "The Bartender And The Thief", "Have A Nice Day" og "Dakota".


Ifølge Gigwise udsendes albummet 17. november, men der er endnu ikke kommet en officiel trackliste. Så det vides altså ikke, om den kommende plade også vil indeholde nyt materiale.

ANNONCE