Den verdensberømte filminstruktør besøgte Danmark i rollen som jazzmusiker
I aftes gæstede Woody Allen Imperial-biografen i København i rollen som jazzmusiker. Den store filminstruktør har nemlig spillet jazzklarinet i mange år på amatørbasis, og nu er han så draget på turné med sit New Orleans Jazz Band under ledelse af Eddy Davis.
Allen har spillet med sit New Orleans Jazz Band i 30 år. De har udgivet to album, spillet ved flere festivaler og fremfører udelukkende traditionel New Orleans/Dixieland-jazz.
GAFFA havde både sendt en anmelder og en fotograf til koncerten, men grundet sygdom blev vores anmelder desværre forhindret i sidste øjeblik. Vi må derfor nøjes med at citere fra andre mediers anmedelser.
I Ekstra Bladet uddeler Michael Holbek Jensen fire stjerner. Han nævner, at 1100 var mødt frem, "de fleste dog aldrende sølvræve. Man skulle lige se giraffen!", og skriver blandt andet:
"...bare fordi han er kendt som verdens største og mest forskruede neurotiker, er der jo ingen grund til at hænge med klarinetten. Han spillede som en gal jazzkat."
Michael Holbek Jensen konkluderer:
"Som klarinettist er Woody Allen i bedste fald middelmådig. Men han spiller sin passion: musik, der kan danses charleston til. Det er simpelt, straight-up og charmerende. Og selv om den normalt så tænksomme, 75-årige instruktør på scenen ligner en vindtør kontornusser, lyser han som et lille lykkeligt barn, når han slipper kontrollen og bare følger lyden af fest og løssluppen latter fra de skumle barer og svedige bordeller."
En fugl, der synger med sit eget næb
Politikens anmelder Thomas Michelsen uddeler også fire stjerner til koncerten, hvor han bemærker, at "det er banjovirtuosen Eddy Davis med det hyggelige fuldskæg og de gemytligt trampende vandrestøvler, der grundlæggende leder foretagendet."
Om Woody Allen hedder det:
"Hvordan spiller Woody Allen så? Han spiller, så han sagtens kan være bekendt at optræde med det.
Hans pippende, lidt klemte og hoppende måde at trykke musikken ud af instrumentet på er sikkert inspireret af Sidney Bechet, men gav alligevel mere indtryk af en fugl, der synger med sit eget næb."
Thomas Michelsen konkluderer:
"Musikerne kom med små opmuntrende tilråb til hinanden undervejs, sådan som det hører sig til, og med afsluttende kendinge som 'Old Kenucky Home' og 'Sweet Giorgia Brown' var det først efter godt halvanden times ubrudt optræden, at Woody Allen og hans venner i Eddy Davis' New Orleans Jazz Band forlod scenen og sendte en masse glade mennesker hjem fra en af de mest afslappede og hyggelige, men også klart dyreste koncerter i nyere københavnsk jazzhistorie."
