Nyhed

Alabama Shakes: Race har intet med musikken at gøre

Vi har talt med den Roskilde-aktuelle amerikanske soulrockgruppe, der netop har udgivet debutalbummet "Boys & Girls"

Amerikanske Alabama Shakes har netop udgivet deres debutalbum "Boys & Girls" og kan opleves på årets Roskilde Festival. Vi har fanget gruppens trommeslager Steve Johnson over telefonen.

I et afsnit af Conan O'Briens nye talkshow fremfører Alabama Shakes Hold On, som ifølge trommeslageren Steve Johnson blev født ved en anden koncert.

Hold On blev skrevet, mens vi spillede den for publikum.


Han begynder at nynne det smittende vers og forklarer, hvordan han begyndte at spille trommer og Brittany Howards begyndte at synge ord, og pludselig begyndte publikum at synge med. På YouTube kommenteres sangerinden Brittany Howards' stemme med ordene "her voice breaks my heart and make me wanna live to the fullest at the same time".

– Med hendes stemme findes der ingen genre, vi ikke kan spille. Stemmen er så unik, at vi kan vælge alt fra country, blues, rock til hiphop.

Men deres rock lyder ret rå, hvilket leder mig hen til det faktum, at sangerinden er sort og resten af bandmedlemmerne hvide, og hvor usædvanligt det er. Her er Steve lige ved at miste tålmodigheden, som ellers har været intakt trods dårlig telefonforbindelse.


– Vi har meget soulfyldte sange med masser af følelser bagved, men samtidig meget energi og hurtig rock'n'roll. Der var sorte musikere som slap tøjlerne lang tid før os. Chuck Berry, Little Richard, de rockede også. Og der er hvide der har soul, tænk på Righteous Brothers. Vi får inspiration overalt. Race har intet med sagen at gøre overhovedet. Vi er bare nogle mennesker, der kan lide de samme ting.

Jeg tænker, at Nina Simone møder AC/DC?

– Jeg dømmer ikke nogen på hudfarve. Man kan finde alle mulige stereotyper i Brittanys sorte musikbaggrund. Men i samme rum er vi lige. Generelt set har hudfarve intet at gøre med, hvad vi kan lide, eller hvem vi er. Vi har det godt med at lave musik og det er vi går efter. Whatever, you know. Mange af mine favoritter er på tre akkorder. Ligefremt og med hurtige trommer.


Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.

 

ANNONCE