Nyhed

Mnemic giver detaljer om ”Mnemesis”

Det danske metalband løfter sløret for udgivelsesdato og trackliste til det kommende album

Det danske metalband Mnemic er for tiden i gang med at lade op til deres "Electric March Over Europe"-turné, som starter den 3. maj i Templet i Lyngby. Nu kan bandet afsløre at deres kommende album "Mnemesis" udkommer den 8. juni samt offentliggøre tracklisten til albummet.

Metalbandet Mnemic tager på kort metal-march over det meste af Europa i maj i forbindelse med deres kommende femte album "Mnemesis". Med på turnéen har bandet deres landsmænd Raunchy og support fra italienske Arcadia og engelske Gehtika. Turnéen starter den 3. maj i Templet i Lyngby i Danmark og slutter den 12. maj i Konfus i Esbjerg, hvor de i mellemtiden har indtaget Italien, Tjekkiet, Tyskland og Slovakiet.

Mnemic har gennem mange år været et af Danmarks mest fremtrædende metalbands, som blev dannet i 1998. Bandet har gennem de sidste par år undergået en udskiftning af bandmedlemmer og består i dag af Guillaume Bideau, Mircea Gabriel Eftemie, Victor-Ray Salomonsen (i øvrigt søn af Sanne Salomonsen og Mats Ronander), Simone Bertozzi og Brian Larsen. Bandet udgav debutalbummet "Mechanical Spin Phenomena" i 2003, som siden er blevet efterfulgt af "The Audio Injected Soul" fra 2004, "Passenger" fra 2007 og senest "Sons Of The System" i 2010. Bandet har også opnået succes uden for landets grænser, hvor Metallica nævnte dem som et af deres favoritbands, hvor gruppen opvarmerede for Metallica i Europa i 2007 og 2008.


Udover udgivelsen at det kommende album har bandet planer om at overtage Australien, når de i oktober optræder i Sydney, Brisbane, Newcastle, Canberra og Melbourne. "Senere på året rammer vi Australien for første gang. Vi er meget spændte omkring det, og ser meget frem til at spille i dette verdenshjørne", siger guitaristen Mircea Gabriel Eftemie. 

"Mnemesis" udkommer den 8. juni, og tracklisten er som følger:

01. Transcend


02. Valves

03. Junkies On The Storm

04. I've Been You


05. Pattern Platform

06. Mnemesis

07. There's No Tomorrow


08. Haven At The End Of The World

09. Ocean Of Void

10. Blue Desert In A Black Hole


Bonus Track:

11. Empty Planet

 


Turnéplanen for "Electric March Over Europe" er som følger:

Den 3. maj, Templet, Lyngby, Danmark. 

Den 4. maj, Barrak, Ostrava, Tjekkiet.


Den 5. maj, Fabricka, Cesky Krumlov, Tjekkiet.

Den 6. maj, Voodoo Arci Club, Italien.

Den 7. maj, Blue Rose Saloon, Milano, Italien.


Den 8. maj, Tirish Pub, Banska Bystrica, Slovakiet.

Den 9. maj, Backstage, München, Tyskland.

Den 10. maj, Paradox, Ingolstadt, Tyskland.


Den 11. maj, Turock, Essen, Tyskland.

Den 12. maj, Konfus, Esbjerg, Danmark.

ANNONCE