Nyhed

Nive Nielsens album udkommer i Danmark

Den grønlandske singer-songwriter udgiver sit debutalbum i Danmark

I 2009 udkom Nive Nielsen & The Dear Childrens debutalbum "Nive Sings" i Grønland og har siden da høstet fine anmeldelser og international opmærksomhed. Nu bliver albummet så genudgivet ved Playground Music, så de skandinaviske lyttere kan få fat i hendes plade.

Udover at skille sig ud med sin trofaste ukulele har Nive Nielsens producerhold også fået folk til at spidse ører. Her finder man nemlig både John Parish, der har arbejdet med PJ Harvey på adskillige produktioner, og Ralph Carney, der har arbejdet med Tom Waits.

Albummet udkommer den 10. april i Danmark og resten af Skandinavien. Det bliver også udgivet udenfor Skandinaviens grænser på tyske Glitterhouse Records.


Da albummet udkom på Nive Nielsens eget selskab kvitterede GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt med fire stjerner og med rosende ord om både sangskrivning og musik.

Læs anmeldelsen her

ANNONCE