Nyhed

Kanye West afslører titel på næste album

Den Twitter-glade rapper har tweetet den nørdede titel på sin hævdede hurtige opfølger til 'The Life of Pablo'

Kanye West har afsløret titlen for sit næste album, som han hævder er ude senere til sommer. Det skriver NME.

Afsløringen fandt naturligvis sted på Twitter, hvor West da også i første ombæring hævdede, at han ville udgive en hurtig opfølger til sit aktuelle album  "The Life of Pablo" til sommer, under en ophedet diskussion om Grammy Awards.

Den nørdede titel "Turbo Grafx 16" er rapperens hyldest til hans yndlings-spillekonsol, da han var barn. 


 

 


"The Life of Pablo" ramte efter længere tids tovtrækkeri sin udgivelsesdato den 14. februar i år. Albummet modtog fem stjerner af GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez, der blandt andet skrev: "The Life Of Pablo er ikke "the album of life", men mindre kan bestemt også gøre det. Så selvom man måske – forståeligt nok – har fået nok af den opmærksomhedskrævende hr. Kanye og hans rableri på de sociale og andre medier, kan man altså roligt give albummet her en chance. Her nås mæthedspunktet ikke så hurtigt. Tværtimod."

ANNONCE