Nyhed

Turboweekend-medlem ude med ny video – se den her

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Det er blot en måned siden, at Turboweekend endegyldigt tog afsked med sin enorme danske fanskare og i stedet påbegyndte hver sin solokarriere. Nu er bassist Morten Køie ude med ny video under nyt alias.

Morten Køie var en af de tre barndomsvenner, der i 2006 gik sammen om at stifte synthesizer-rockbandet Turboweekend - et band, der skulle vise sig at plante sig solidt på danske musikscene. 2018 blev dog året hvor bandet desværre måtte kaste håndklædet i ringen til fordel for medlemmernes egne soloprojekter.

LÆS OGSÅ: Silas Bjerregaard drager på solotour


Og nu er Morten Køie altså at finde under aliasset Mr. Koifish, der i denne uge er aktuel med musikvideo til den nyudklækkede debutsingle "The End".

Det er let at få øje på Køie i Mr. Koifish, der ikke har lagt interessen for synthesizerens alsidige sprog bag sig. Men med det tunge beat og det dunkle, underspillede lydunivers har Mr. Koifish dog i højere grad fundet frem til musikkens eksperiementelle afkroge.

LÆS OGSÅ: Derfor kommer vi til at savne Turboweekend


Mr. Koifish kan opleves live på Alice på Nørrebro 21. september, hvor han spiller til en såkaldt EWI Records Label Night for pladeselskabet EWI, som han selv er medejer af sammen med Mads Bergland og Martin Øhlers Petersen, hvoraf sidstnævnte også har været medlem af Turboweekend, mens Mads Bergland har spillet med Broke og Reptile Youth. Ved samme lejlighed kan man også opleve det tidligere Turboweekend-medlem Anders Stig Møllers nye projekt The Chase samt Alto Aria og Mads Bergland. Læs mere her.

Vi ser frem til at høre mere fra Mr. Koifish i fremtiden.

Se videoen nedenfor:

ANNONCE