Nyhed

VIDEO: Rørende toner fra gademusiker under spanske optøjer

GAFFA.dk – alt om musik

Radiovært Ciara King har delt denne virale video, som du kan se nedenfor.

I videoen ses en gademusiker, der spiller The Bangles-hittet ”Eternal Flame” fra 1989 på klaver, imens et virvar af spansk politi og oprør imod corona-restriktionerne udspiller sig bag ham. Som King selv skriver: ”sammensætningen af pianisten og rammen bag ham er ganske særlig”.

Protesterne i Spanien, nærmere bestemt Barcelona, begyndte over weekenden, efter den spanske regering erklærede en seks måneders undtagelsestilstand og nationale udgangsforbud som våben mod yderligere spredning af CoVid-19.


LÆS OGSÅ: PLAYLISTE: 10 sange, der går i kødet på Donald Trump

De voldsomme optøjer bliver sat i et rørende lys i det ret ikoniske videoskud, som Ciara King fangede. Det visuelle blandet med musikken og reallydene fra baggrunden får næsten opsætningen til at ligne noget fra en film.

Gademusikerens navn er Peter William Geddes, og ifølge The Guardian har han udtalt: ”Når jeg spiller, er jeg meget rolig. Ingen nerver.” Det må siges, at det ser sådan ud, når man ser videoen.


Klippet har fået over 15.000 retweets og 35.000 likes.


ANNONCE