Nyhed

PREMIERE: Nøgen og følsom video fra The Entrepreneurs – med flotte naturbilleder

GAFFA.dk – alt om musik

Der er både blå himmel og hvid sne i den fine video

Støjrock-trioen The Entrepreneurs har i dag premiere på musikvideoen til sangen ‘’Wrestler’’, der er titelnummeret fra deres andet album, som udkom sidste måned.

I udarbejdelsen af albummet har gruppen skabt et kreativt frirum, hvor en del af præmissen har været at give fanden i, hvad andre mennesker tænker, og bare lave musik, som de selv synes om. 


Gruppen startede som en duo, da bassist Anders Hvass og sanger og guitarist Mathias Bertelsen mødte hinanden i gymnasiet. Efterfølgende blev Jonas Wetterslev en del af gruppen som trommeslager, og i 2019 udgav de albummet Noise & Romance, der fik stor ros både herhjemme og internationalt. 

Om viden fortæller bandet: “Vi ønskede at skabe noget, der var nøgent og følsomt. Åbne lidt op for vores univers og lade folk komme tættere på. Vi synes, at spillet mellem barnet (Vilma) og den voksne (Mathias), i en form for spejlet bevægelse, understregede den udvikling, man går igennem som menneske, hvor man vokser og muligvis glemmer det naive og barnlige i sig selv – en stræben efter at finde noget af det igen.” 

Læs også: THE ENTREPRENEURS-INTERVIEW: ”Det handler om den indre kamp, man har med sig selv” 


Se den flotte musikvideo til ‘’Wrestler’’ her:

 


ANNONCE