Nyhed

Electro-pioneren Gary Numan kommer til Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

Gary Numan kan opleves næste år i Aarhus og København

Gary Numan kommer til Danmark næste år. Musikeren kan opleves på Train i Aarhus den 27. maj 2022 og i Amager Bio i København den 29. maj 2022.

Den 21. maj udkommer Gary Numans 18. soloalbum Intruder. Albummet følger efter Savage (Songs From A Broken World) fra 2017, som han blandt andet gæstede København med. Albummet Savage (Songs From A Broken World) fik fem stjerner af GAFFAs anmelder – og den efterfølgende koncert i Pumpehuset hele seks stjerner.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ventetiden værd

Det nye album Intruder kredser filosofisk om en potentiel fremtidig apokalypse, de store følelser og teatralsk intensitet. Numan fortæller:

Intruder kigger på klimakrisen fra Jordens perspektiv. Hvis Jorden kunne tale og føle ting sådan som vi gør, hvad ville den så sige? Hvad ville den føle? Sangene er mest af alt et forsøg på at være den stemme, eller i det mindste prøve at udtrykke, hvad jeg mener Jorden må føle i dette moment. Planeten ser os som dens børn, som nu er vokset ind i en ufølsom egoisme, med en total tilsidesættelse af Jordens behov. Den føler sig svigtet, såret og hærget”.


Albummet er delvis skrevet under lockdown, og omstændighederne og konsekvenserne af pandemien er også blandt tematikkerne:

”Desillusioneret og hjerteknust kæmper Jorden sig nu tilbage. Den opfatter mennesket som en virus, der angriber planeten. Klimaforandringerne er det mest ubestridelige tegn på, at Jorden udtrykker, at nok er nok og endelig gør, hvad den er nødt til for at komme af med os og forklare os, hvorfor den føler, at den er nødt til dette”.

Gary Numan har siden karrierens start tilbage i slut 70’erne været konstant kreativ og kontinuerlig med udgivelser, hvilket har udmøntet sig i et svulmende bagkatalog. Numan var en af de første, der opnåede kommerciel succes med synthesizer-pop, og han står blandt andet bag hits som ”Cars” og ”Are 'Friends' Electric”. Numans indflydelse er ikke til at tage fejl af, og hans musik er blevet hyldet af andre pionerer som Prince og David Bowie.


LÆS OGSÅ: Nick Cave & The Bad Seeds annoncerer nye koncertdatoer i Europa

Se musikvideoen til "Saints and Liars" fra det kommende album Intruder:


ANNONCE