Nyhed

LYT: LISS udgiver to nye singler: "En tid, vi aldrig vil glemme"

GAFFA.dk - alt om musik

De to nye singler udkommer næsten et år, efter forsanger Søren Holm gik bort. De er en del af tracklisten på bandets debutalbum, I Guess Nothing Will Be the Same.

“Country Fuckboy” og “Exist” er de første numre, der er tilgængelige fra Liss’ første album. Gruppen har tre ep’er bag sig, First (2016), Second (2019) og Third (2020).

”Country Fuckboy” refererer til en periode, hvor bandet midlertidigt var flyttet til Søren Holms barndomshjem i Vestjylland og jokede med at blive kartoffelavlere. Modsætningen i ordene “Country” og “Fuckboy” afspejler ifølge bandet Søren Holms humor og selvironi, og selve sangen kan fortolkes på flere forskellige måder.


Den næste single, “Exist”, blev også skrevet og optaget på gården i Vestjylland, men denne gang i forbindelse med en livesession for Greenpeace. Bandet var stærkt tilfredse med stemningen, de indkapslede med sangen, hvorfor de valgte at inkludere sangen på det fulde album.

"De to sange repræsenterer en tid, vi havde sammen, som vi aldrig vil glemme. Det betyder alting for os at de her sange får lov at leve videre med jer," udtaler bandet.

Debutalbummet I Guess Nothing Will Be the Same udkommer den 10. juni 2022 på Escho. Pladen har været undervejs i seks år, og er endvidere blevet indspillet i Vestjylland, London og Lissabon. Albummet blev skrevet færdig i foråret 2021, kort inden Søren Holm mistede sit liv til selvmord. Udgivelsen blev sat i bero som følge af Holms bortgang, så familie, venner og bandet kunne processere tragedien.


LISS blev dannet i 2015 af vennerne Tobias Laust, Vilhelm Strange, Sørem Holm og Villads Tyrrestrup. Bandet var fra starten et frirum for de fire drenge, men de brændte stadig for at skrive musik sammen. Musikken konnoterer sprudlende og følelsesfuld neo-soul med referencer til nordisk musik. De er især kendt for at blande r&b, indiepop, soul og melankoli i deres musikalske udtryk.

Hvis du har selvmordstanker, så sig det til nogen. Hvis du har en formodning om at en du kender, har selvmordstanker, så spørg dem om det. Selvom det er svært, er det vigtigt ikke at være bange for at tale om de ting som kan være allermest sårbare at dele. Livslinien tlf: 70 201 201.

Lyt til “Country Fuckboy” og “Exist” her:


Trackliste på I Guess Nothing Will Be the Same:

Country Fuckboy


Nobody Really Cares

Sure

We’re Toxic


Boys in Movies (feat. Nilüfer Yanya)

We Made It

Exist


Dead Flower

Ice Melting

Turn Your Back on Me


Text Me Back

ANNONCE