Nyhed

Lydmor vinder fornem pris

GAFFA.dk – alt om musik

Vinder en Robert for Årets Originale Sang i en dansk film

Vinderne af den prestigefulde danske filmpris Robert blev offentliggjort lørdag aften i Tivoli Hotel & Congress Center, og vinderen i kategorien Årets Originale Sang blev Lydmor og hendes sangskriverpartner Christian Vium, også kendt som forsanger i Go Go Berlin, for sangen "The Last Call" fra Anna Enna Haudals debutfilm Venuseffekten. Hør sangen nedenfor.

Lydmor var også nomineret for sin score-musik, altså stemningsmusikken til samme film, men her var vinderen Uno Helmersson for musikken til Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm Flugt.


Det var den 38. udgave af Robert-prisen, hvor FilmAkademiet hylder dansk films store stjerner, men også nye stjerneskud. Prisvinderne kåres af 2100 professionelle danske filmfolk.

Topscorerne ved aftenens Robert–uddeling blev førnævnte Flugt med fem priser, Netflix-serien Kastanjemanden med fire priser og spillefilmene Hvor kragerne vender og Margrete den Første med hver især tre priser. Hvor kragerne vender vandt blandt andet prisen Årets Danske Spillefilm.

De nominerede i de to musikkategorier var som følger:


Årets score

  • Christian Vinten - Ternet Ninja 2
  • Jenny Rossander (Lydmor) - Venuseffekten 
  • Mike Sheridan - Hvor kragerne vender
  • Uno Helmersson - Flugt vinder
  • Yasuaki Shimizu, Johan Carøe & Kwamie Liv - Miss Osaka

Årets originale sang

  • 'Bad Boy' - Anders Matthesen. Komp.: KewanLiggerBeatetNormal - Ternet Ninja 2
  • 'Hey Buster' - Joey Moe, Komp.: Kasper Holm Larsen, Mitch Hedin Hansen, Alex Stacy & Ingrid Andress - Buster
  • 'Lullaby for Oluf' - Rebekka Karijord & Jon Ekstrand, Komp.: Jon Ekstrand & Rebekka Karijord - Margrete den første
  • 'The Last Call' - Lydmor, Komp.: Jenny Rossander & Christian Schousboe Vium - Venuseffekten vinder
  • 'Traitors' - Martin Hedegaard / SAVEUS, Komp.: Martin Hedegaard / SAVEUS - Marco effekten

Hør Lydmors "The Last Call":

 

ANNONCE