GAFFA  TV

Christian

Fra GAFFApedia - Danmarks brugerdrevne musikleksikon!
Christian Brøns
Billede:Christian.JPG
FraKagerup, Danmark
Aktive år24. januar 1977 - d.d.
PladeselskabSpin
MedlemmerChristian Brøns (vokal & guitar) Kaare Thøgersen (guitar & kor)

Historie

Christian med efternavnet Brøns, gjorde sig bemærket allerede tidligt i 2001 som den guitarspillende vinderfavorit, der forlod TV-Danmarks reality-show Big Brother i protest. Pladekontrakten fulgte naturligt efter – lidt for naturligt mente nogen. Men Christian gjorde kritikken til skamme med debutsinglen, den følsomme ballade 'Du Kan Gøre Hvad Du Vil', som blev øjeblikkelig landeplage og senere indstemt som Årets P3 lytterhit 2001.


Albummet af samme navn følger den romantiske formel, og er en kærkommen, sjælden salgssucces for dansksproget rock og solgte mere end 80.000 eksemplarer, hvorefter Christian opnåede to Danish Music Awards for årets nye navn og årets bedste pop album.


Allerede i efteråret 2002 udsendte han sit andet album "Velkommen til begyndelsen" der udover at have massiv airplay på de danske radiostationer, også modtog anmelderroser i bl.a. [GAFFA] og Politiken. Albummet solgte guld og Christian genoptog sin turné der varede indtil sommeren 2004.


Siden har Christian arbejdet med at skrive nye numre. Det er bl.a. blevet til en håndfuld engelske sange, som han sammen med guitaristen og sangeren Kaare Thøgersen har spillet rundt om i landet på klubber og spillesteder.


19. april, 2006 lancerede Christian i samarbejde med to Music Management-studerende som den første danske musiker en podcast, hvor man fik mulighed for at høre, hvad han havde brugt de sidste par år på samt demoversioner af nyt materiale. Podcasten kan hentes på siden [1]


Christian Brøns er desuden en af de danske kunstnere der flittigt benytter sig af Myspace [2]


Nu er Christian Brøns igen klar til at præsentere helt nye danske sange på albummet "Turist", der udsendes af YES SIR MUSIC 23. oktober 2006. Første singleudspil fra albummet er sangen "Endnu et Valg", der gik direkte ind på top 10 hos TDC Musik [3]

Diskografi

Du kan gøre hvad du vil (5. Nov. 2001)

Velkommen til begyndelsen (11. nov. 2002)

Turist (23. oktober, 2006)

Officielle links

Den officielle webside


Christian Fansite


Booking