Forside
GAFFApedia - Danmarks nye brugerdrevne musikleksikon - med 1.582 artikler!
Ugens Artikel - John Mayer |
|---|
HistorieDen amerikanske guitarist og sangskriver John Clayton Mayer er oprindeligt fra Bridgeport, Connecticut på den amerikanske østkyst. Det var som 13-årig, da han blev foræret et bånd med Stevie Ray Vaughan, at John Mayer fik øjnene op for bluesmusikken og efterfølgende begyndte at spille guitar. Som 19-årig begyndte Mayer på Berklee College of Music i Boston. I 1998 valgte han dog at droppe studierne til fordel for en mere målrettet forfølgelse af en karriere som sangskriver. John Mayer flyttede derfor til byen Atlanta i staten Georgia, hvor det hurtigt lykkedes for ham at skabe sig et navn på den lokale musikscene. Debutalbummet Inside Wants Out udkom i 1999 på et uafhængigt pladeselskab og blev primært distribueret ved salg efter koncerter. Flere store labels fik øjnene op for John Mayer i marts 2000 efter et show på en større musikfestival i Austin, Texas, hvorefter han underskrev en kontrakt med Columbia Records. Albummet Room for Squares udkom i 2001 og indeholdt bl.a. hitsinglerne No Such Thing og Your Body is a Wonderland. Sidstnævnte nummer indbragte Mayer en Grammy som Bedste Mandlige Popsanger i 2003. Albummet Heavier Things udkom i september 2003. Nummeret Daughters fra dette album kastede intet mindre end 2 Grammy-priser af sig i 2005: henholdsvis Bedste Sang og Bedste Mandlige Popsanger. Ud over Daughters var også nummeret Bigger than my Body et stort hit. I 2003 turnerede John Mayer bl.a. sammen med den færøske sangskriver Teitur, som Mayer har gjort meget for at promovere. Sammen med Pino Palladino (bas) og Steve Jordan (trommer) dannede han John Mayer Trio i foråret 2005, og i november 2005 udgav trioen live-albummet Try! som markerede en bevægelse mod en mere blues-præget stil. Som soloartist udgav Mayer sit tredje studiealbum, Continuum, den 12. september 2006 i U.S.A - med udgivelse i Danmark måneden efter. Udgav sit fjerde album, Battle Studies, den 16. november 2009. |
GAFFApedia |
|---|
|
GAFFA åbnede i april 2006 dørene for GAFFApedia, som er Danmarks nye brugerdrevne musikleksikon under musikportalen GAFFA.dk. Et leksikon som ALLE kan redigere. Til at kvalitetssikre og holde styr på indholdet har vi nedsat en lille uformel GAFFApedia-redaktion, som også kan besvare spørgsmål fra bidragsydere og brugere – så skriv endelig til: pedia(snabela)gaffa.dk . For at komme igang, søger du på et band eller en kunstner i søgeboksen til venstre. Vi har lavet en hjælpeside, som forhåbentligt gør det nemt at komme igang med at bruge GAFFApedia. Velkommen til! |


