Sting
Født Gordon Matthew Sumner 2. oktober 1951 i Wallsend, Newcastle. Gjorde sig først bemærket som sanger og bassist i gruppen Police, der eksisterede i perioden 1977-1984 og fik stor succes med deres originale blanding af new wave og reggae. Blandt gruppens største hits kan nævnes ”Roxanne”, ”Can’t Stand Losing You”, ”Don’t Stand So Close To Me”, ”Do Do Do Do Da Da Da Da”, ”Every Little Thing She Does Is Magic” og ”Every Breath You Take”.
Sting har siden 1985 markeret sig som solist med en række plader, der blander pop og rock med jazzede indflydelser. Blandt hans største hits kan nævnes ”If You Love Somebody, Set Them Free”, ”Russians”, ”Englishman In New York”, ”Fragile”, ”If I Ever Lose My Faith In You” og ”Fields Of Gold”. Sting har desuden i mange år aktivt støttet forskellige velgørenhedsorganisationer.
Sting spillede d. 11. juli 1987 ved "Perugia Jazz Festival" hvor han foruden en mængde andre jazzmusikere, spillede sammen med Gil Evans. materialet herfra er siden udsendt både på vilnyl og i CD som "Sting And Gil Evans/ last Session".
Officiel hjemmeside: http://www.sting.com

