Björk
Roskilde Festival, Orange Scene,
søndag d. 8. juli 2012
| GAFFA | 6 stjerner | |
| Læserne |
|
4,68 stjerner i snit (efter 34 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Björk indtog tronen som Orange Scenes ypperstepræstinde med hypnotisk pragtpræstation
Det kan gå begge veje, og alle ved det. Et hurtigt kig på damens sætlister fra de foregående ugers festivalkoncerter afslører, at hun – som man nok burde have kunnet forudse – ikke agter at indtage Roskilde med en publikums-pleasende hitparade, men derimod bringer en modereret version af sit konceptuelle og ikke just lettilgængelige "Biophilia"-show til festivalen. Skrevet for touchscreen, udgivet som album sidste år og konceptuelt kredsende om samspillet mellem natur, videnskab og musik. Eller noget i den stil.
Det fungerede forbløffende flot foran få hundrede mennesker i New York Hall of Science i vinter, hvor Björk havde et seks dages recidency – begrebet passende nok hentet fra kunstens verden, for dette er på godt og ondt noget andet end en konventionel koncert. Det store spørgsmål er naturligvis, om den æteriske performance vil fortabe sig i aftenluften, eller om Björk med et så aparte show vil kunne mane til folkefest foran Orange Scene. Man kan have sine tvivl.
Da Björk med følge viser sig klokken godt 22.00 er det i al fald let at blive duperet over scenografien til at begynde med. Hovedpersonen selv i sort lakkjole med endnu flere underlige gevækster end ved New York-koncerterne samt en orange paryk som tilsyneladende skal alludere til en interstellar gassky. Det ville i hvert fald give god mening i aftenens helhed, hvor musikken suppleres visuelt af de apps, som fulgte med albummet og som i aften er projiceret op på de to ekstra storskærme opstillet på scenen.
Natur og menneske
Allerede i sættets andet nummer gribes tilbage til "Homogenic" fra 1997 med "Hunter", men overgangene mellem nyt og gammelt materiale fungerer sømløst og seancen antager karakter af et organisk hele i aften. Siden leveres også en blændende "Pagan Poetry" fra "Vespertine", men "Biophlia"-stoffet (og konceptet) vedbliver at være omdrejningspunkt, selvom setup-et er skrabet og der er væsentligt færre mærkelige instrumenter og apparater i spil end i Queens i vinter.
Det hele kunne være fortænkt og i dén grad fjelplaceret. Men da Björk tidligt inde i sættet og allerede oppe i højt gear i "Thunderbolt" proklamerer at "my romantic gene is dominant" rammer hun noget centralt: netop fordi hun er så uafviseligt passioneret, bliver den avantgardistiske excess inciterende snarere end fremmedgørende.
Menneske – som repræsentant for naturen - og teknologi mødes her, i overensstemmelse med "Biophilia"s koncept i en koncert, som på en gang er kontrolleret og maskinel og samtidig levende og organisk, idet det medbragte islandske kor sammen med den magnetisk dragende hovedperson får seancen til at fremtræde som en futuristisk højmesse gennem en eklektisk, men stadig smukt sammenhængende, samling sange. Det er decideret magisk i indslag som "Crystalline", "Virus", "Hidden Place" og ikke mindst førnævnte "Pagan Poertry". Og det bliver endnu bedre.
Flere lag
"We mimic the openness of the ones we love" hedder det et sted i førstnævnte, et andet panorerer storskærmene over The Great Rift Valley i Østafrika, mens Björk besynger det tektoniske pladers bevægelser, som kun hun kan, i "Mutual Core". Og da hun i "Virus" træder helt frem til scenekanten og råber "I'm starving for you" mødes hun af bragende bifald. For der i mere end én forstand flere lag på spil iaften.
Måden, hvorpå lyriske motiver fra naturens forunderlige verden uundgåeligt kommer til at klinge som metaforer for forskellige aspekter af den menneskelige tilværelse er dybt original. I stedet for at virke påklistret og prætentiøs går musikkens visuelle ledsagelse op i den berømte højere enhed.
Og da denne signatur allerede har stået med et fjoget smil i ansigtet i en halv times tid, løfter den diminutive dame os minsandten endnu højere op i stratosfæren med "Isobel" fra hovedværket "Post". Siden og som første ekstranummer følger også en skrabet fortolkning af "Debut"-skæringen "One Day", hvor percussionisten – den ene af blot to medbragte musikere – for alvor gør opmærksom på sin virtuositet.
Præsterede det umulige
På en så afdæmpet tangent kan det naturligvis ikke stoppe, og det udbrud, der tidligere på aftenen er blevet indvarslet med en dedikation til vulkanen Eyjafjallajökull, følger uafvendeligt med først en nærmest frygtindgydende "Náttúra" som afslutning på det regulære sæt og siden "Declare Independence" som eksplosivt punktum.
Ligesom Springsteens koncert samme scene lørdag aften antog karakter af en af hans berømmede rock and roll baptisms, har også aftenens show metafysiske implikationer. Og med en fuldstændigt hypnotisk præstation bliver det helt paradoksalt Björks stærkt excentriske performancekunst snarere end Bruces bredt appellerende rockmusik, som for alvor vælter Orange Scene og indskriver sig i festival-mytologien i år, idet Björk som det selvfølgeligste i verden indtager tronen som Orange Scenes ypperstepræstinde søndag aften.
At forvente en gentagelse af pragtkoncerten i '96 ville være absurd, og at ikke alle længere borte fra scenen nødvendigvis har haft en lige så intens oplevelse som Deres Udsendte er et uundgåeligt vilkår ved koncerter af denne størrelse. Fra hvor jeg stod præsterede Björk det umulige i aften på Orange Scene.














09-07-12 08:54
http://www.bt.dk/musikfestivaler/godnat-roskilde-totalt-fejlplaceret-bjoerk
09-07-12 12:13
09-07-12 12:47
Havde meget hellere set den en anden aften end som lukning af Orange. Til det synes jeg simpelthen det var for indelukket, og havde hellere set en koncert a la den hun leverede i 2007.
09-07-12 13:16
Perfekt afslutning på endnu en fed omgang Roskilde!!!
09-07-12 13:55
BTs udsendte udviser en sørgelig og pubertær omgang ordgrød. Det kan godt være Björk ikke passede til Orange, det kan godt være hendes optræden ikke var optimal, men man kan i det mindste vurdere koncerten ud fra dens betingelser og ikke flytte fokus over på en stor international artists tilsyneladende middelmådighed i forhold til en skare af danske sangerinder og en dansk betonbygning.
09-07-12 14:49
1) Koncerten havde sikkert været federe en anden dag.
2) Koncerten kunne næppe slå megabraget fra 2007.
3) Björk har lavet en del nyt som har knap så meget hitpotentiale og som er betydelig mere mærkeligt end hoveddelen af hendes greatest hits.
Min oplevelse af koncerten var dog meget positiv. Jeg blev suget totalt med ind i kor, visuals og den islandske vulkan/trold. Det var meget smukt. Højdepunktet for mig var nok Mutual Core der blev akkompagneret af fantastiske visuals. WOW!
Og JA, jeg ville gerne efterfølgende have haft en times mere hitkoncert, som sagtens kunne være leveret, men jeg respekterer at Björk ønsker at give samlet oplevelse og fokuserer på sine nye numre.
Flot anmeldelse af Esben Strunk BTW. Tak til alle de gode publikummer til Björk og på Roskilde. Vi ses om et år :-)
09-07-12 15:02
09-07-12 15:33
Kom vist også til at skælde en pige ud til bruce springsteen fordi hun var meget højlydt under Bruce Springsteens the River. Så jeg håber at publikum vil være imødekommende over for næste års bands, og at festivalen tager ved lære af dette. De har brug for noget musik folk kan synge med på :-)
09-07-12 15:43
09-07-12 16:44
09-07-12 18:41
09-07-12 19:25
09-07-12 21:02
Derudover kan jeg sagtens forstå at mange havde ønsket sig en anden til at lukke orange scene, og det er forståeligt nok da Björk jo åbenbart er for avantgardistisk for de fleste. Alligevel synes jeg nu at det passer perfekt med festivalens ønskede profil som noget andet end en almindelig rockfestival. Altså en festival for folk med en åben tilgang til musikken, og som gerne vil overraskes og flyttes.
Iøvrigt synes jeg at det var en fantastisk koncert :)
10-07-12 00:01
#8 Er slet ikke enig mht The Roots. Jeg synes publikum virkede meget betaget og var rigtig godt med.
10-07-12 02:13
Mine 3 favorit plader med Björk er Debut, Post, Homogenic - dvs de 3 første.
10-07-12 05:11
10-07-12 05:13
10-07-12 08:30
10-07-12 10:07
Ærlig talt: Hvad publikum og kritikker så gør og lader, rager mig en papfis.
Store kunstnere har altid stået for skud af samtidens såkaldte "kunstelite" - og eftertiden har sidenhen forgudet dem.
Sådan har det altid været og sådan vil det altid være.
BJÖRK - "TAK TAK TAK" :)
10-07-12 11:07
10-07-12 11:17
@14: Nej, at synge med på sange, mener jeg på ingen måde, er respektløst. Det har jeg vist heller ikke skrevet noget sted.
10-07-12 11:19
10-07-12 15:59
10-07-12 23:01
Jeg var helt opslugt i Björks fantastiske univers, og elsker at hun lader publikum komme til sig, og ikke omvendt. Ja, man skal være meget nysgerrig for at høre Björk. Men sikke en belønning, der så venter!
Jeg vil bare sige tusind tak til Gaffa for kontinuerligt at bidrage til debatten i det danske musiklandskab. Det er betryggende og fagligt så utroligt vigtig at I eksisterer og breder jeres nuancerede viden ud. Efter læsning af anmeldelserne af Soundvenue i Roskilde avisen vokser jeres ekspertise til skyhøjder. Sjældent har jeg læst så useriøse anmeldelser, der ikke havde musikken i fokus. Så kæmpe tak til jer Gaffa, for at holde nuancerne i live, og dermed give plads til en af de mest fantasifulde og geniale kunstnere i musikverdenen bliver set og beskrevet i detaljer. Seriøst, gennemarbejdet kunst fortjener ligeværdig, gennearbejdet kritik. Der er få tilbage, der går til musik som om det var et kunstnerisk udtryk, og ikke mindst tør blande så forskelligartede udtryk, som Björk gør det.
Så GIGA TAK til Björk for en uforglemmelig, overjordisk rave-poetisk koncert og tak til GAFFA fordi I så godt spejler det, der sker i musikverdenen!
10-07-12 23:03
10-07-12 23:35
12-07-12 12:32
Fatter ikke at folk ikke kan finde ud af at flette næbbet og åbne ørerne, når musikken spiller!
Jeg har hørt det kære væsen ret mange gange efterhånden i diverse setups.
Målt med en generel målepind var det (for mig) en god koncert; men efter Björk-skalaen kom den ikke helt i top.
Det var æstetisk set rigtig flot; men jeg blev ikke helt så berørt som de andre gange.
Jeg manglede simpelthen jegvilstikkeafmeddigogdetskalværenu-fornemmelsen bagefter.
Måske var stemmen stadig lidt påvirket af tidligere problemer, måske var variationsmulighederne og punchet i den aktuelle besætning begrænset.
Det, der blandt andet slog mig, var, at det ikke virkede oplagt at synge med - det plejer vi da at gøre, ikke?
Under alle omstændigheder skal det ikke afholde mig fra at stå der næste gang;-)
16-07-12 10:08
31-07-12 22:11
12-08-12 12:44
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.