Nyhed

GÅ NU HJEM: Christine and the Queens danser i ørkenen i ny musikvideo - se den her

Den nye video kommer i kølvandet på det seneste album

Franske Christine and the Queens er klar med endnu en musikvideo - denne gang til sangen ”Rentrer Chez Moi”, som betyder "gå hjem" på dansk. Musikvideoen foregår i ørkenen.

"Denne sang får mig til at græde, fordi den er sand; så meget kærlighed jeg har til dig, denne dybe beslutning om altid at være ærlig - at dansen skal være det fælles øjeblik, den lykkelige fejring," udtaler Christine i en pressemeddelelse, her citeret fra Pitchfork, og tilføjer poetisk:

”Et øjeblik sammen / en sund overgivelse / En kærlighed, fra én til den næste / Inden jeg dansede til denne video, lyttede jeg til Barbara / Jeg husker hende danse i stuen, hendes tilgang til bevægelse / En fejring, en deling, en dans, der ville udtrykke dit indre / som et digt.”


Christine and the Queens var senest albumaktuel med albummet Paranoïa, Angels, True Love. Året forinden havde Christine været aktuel med albummet Redcar Les Adorables Étoiles, som fik en femstjernet anmeldelse af GAFFA.

”’Les Âmes Amantes’ er på alle parametre et modulerende granatchok. Det er albummets sidste. Den sidste af utallige sange, man ikke vil have slutter. En meditativ rejse ind i frankofil trance med 13 stop på ruten mod den yndige stjernehimmel. Akut forelskelse, der krystalliseres i ét enkelt øjeblik. Det er sange til de fortabte og til drømmerne. 53 minutter er ikke nok. Selv på skamlytnings-level 11 efterlades man ikke med pop-deja vu på en stor del af tracklisten,” hed det i anmeldelsen.

Se musikvideoen her:


BEDST LIGE NU: Ti nye og håndplukkede tracks

ANNONCE