Nyhed

EFTER SAMARBEJDE MED POST MALONE: Countrystjerne kommer til Danmark

Billetsalget går snart i gang

I fredags udgav verdensstjernen Post Malone countrysangen ”I Had Some Help” i samarbejde med countrystjernen Morgan Wallen. Morgan Wallen har allerede planer om at turnere i USA, og nu forlænger han turnéen med seks koncerter i Europa. En af de seks nye steder er Danmark, og helt specifikt rammer han København den 1. september 2024.

Morgan Wallen er en amerikansk country singer-songwriter, som i 2014 deltog i den amerikanske version af The Voice. Han blev dog smidt ud lige inden det første liveshow. I forbindelse med sin deltagelse fik han tilbudt en pladekontrakt og udgav sin debut-ep Stand Alone i 2015.

I år udgav Morgan Wallen sit fjerde studiealbum, som udkom i forbindelse med 10-årsjubilæet for Stand Alone. Turnéen er opkaldt efter hans tredje studie album One Thing at a Time, dog er Thing byttet ud med Night. Albummet var et af de mest streamede albums i 2023, og har ligget øverst på Billboard 200-listen i 19 ikke-sammenhængende uger.


One Night At A Time-turnéen har af Pollstar og Billboard fået titlen “Årets Country Turné 2023”. Billboard har for nyligt også skrevet, at Wallen "gav en førsteklasses præsentation af sine evner som entertainer of the year".

Koncerten finder sted i Royal Arena den 1. september 2024, og billetsalget går i gang torsdag den 16. maj.

Varm op til koncerten med sangen "I Had Some Help", som kan høres nedenfor.


Countrystjernens streamingtal eksploderer – efter n-ords-kontrovers

ANNONCE