x

Asthmatic Harp
Lost Astronaut

Asthmatic Harp : Lost Astronaut

GAFFA

Demo-cd / https://open.spotify.com/album/5OVvUWQlQGHNkH5WezbxCq
Udgivelse D. 03.11.2015
Anmeldt af
Hansen

Et elektronisk soloprojekt af Hannah Fredsgaard Larsen, hvor stemmen er langt mere bærende end maskinerne. Sangene er tydeligvis skrevne, før computeren er blevet tændt, og det giver en anden melodisk fremdrift end så meget andet, man kunne sammenligne med. Så når Hannah skriver, at Stina Nordenstam er et forbillede, så giver det mening. Heldigvis ikke så meget i den hviskende sang, som vi druknede i kopier af dengang, men i grundtonen og spændvidden.

Samlet er det meget elegant og godt tænkt, med skrøbelige maskiner og meget menneske i lydbilledet. Der er tænkt mindre i hits og mere i album og gode forløb, og det holder opmærksomheden fanget igennem den fem sange lange demo. Hannah har nogle rigtig spændende lyde, der knaser og knitrer omkring klavererne og de spinkle strengeinstrumenter, og det hele er sat meget professionelt op af hende selv. Der er meget efterår i stemningen, også selvom sangene handler mere om rummet og ensomheden. Det er popmusik, der tager den en tak længere ind.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA