x
Mathilde Falch: Alle Taler

Mathilde Falch
Alle Taler

Mathilde Falch: Alle Taler

GAFFA

Album / Eget Selskab
Udgivelse D. 22.10.2015
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det er ikke ord, som sanger og sangskriver Mathilde Falch er i bekneb for på sit tredje album Alle Taler. Ordstrømmen er massiv, og så taler hun faktisk mere, end hun egentlig synger. Det gør Alle Taler til et lidt atypisk rockalbum, hvor fortællingerne presser sig voldsomt på. Det er personen Mathilde Falch helt ude på kanten, og inden for rockmusikkens udtryksform er det altid et god sted at befinde sig, hvis man altså ikke snubler.

Mathilde Falch har fundet sig et godt fodfæste i en charmerende beatlyd, hvor der bliver trykket hårdt på i melodierne med masser af tørre guitarriffs og en støjende tilgang. Det er på mange måder en lidt bagstræberisk lyd, som Mathilde Falch dog får det bedste frem i.

At det ikke bare er sjov og ballade for sangeren, lades man ikke i tvivl om. Alle Taler er stærkt personlige sange, der sætter spørgsmålstegn ved det meste, men aldrig hengiver sig til fortrydelse. Det er knusende i den tunge Du Presser Mig og næsten fortabt i Hvorfor Havnede Du Her. Men Mathilde Falch trækker sig sejrrigt ud af kampen på Alle Taler.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA