x
Leisure Alaska: It's A Bear

Leisure Alaska
It's A Bear

Leisure Alaska: It's A Bear

GAFFA

Album / Scrivarius
Udgivelse D. 30.10.2015
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er ti år siden, at den danske kvintet Leisure Alaska lod høre fra sig. Dengang rundbarberede de med snilde Kashmir og Kitty Wus mørke tungsind med et ordenligt skud indierock. Bandets medlemmer efterlod sig et skrinlagt album, der aldrig blev gjort helt færdigt. Men det seneste årti har gruppens medlemmer ikke ligget på den lade side. Op til flere soloalbum er det blevet til, hvilket igen har resulteret i samarbejder med både Folkeklubben og Saybia. Bandet har kun spillet som festband til diverse familiefester siden, og med de gamle indspilninger i finpudset stand ser It's A Bear endelig dagens lys.

De ti år gamle numre har deres begrænsning, britpoppen er her medspiller på godt og ondt. Blur har ikke levet forgæves på de overbrusende Present Yet Unseen og Wheres My Helmet, som giver lidt for stærke associationer til Song 2. På de skramlende Go to the Pancake House og Election, der pludselig går over i et lo-fi spor ikke lig med Pavement. Mest vellykkede er albummets to store ballader, titelnummeret og den sarte Morning Arts, hvor der fornemmes en inderlig og personlig tone. Det er der desværre for lidt af på It's a Bear, som stritter i for mange retninger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA