x
Bo Kaspers Orkester: Redo Att Gå Sönder

Bo Kaspers Orkester
Redo Att Gå Sönder

Bo Kaspers Orkester: Redo Att Gå Sönder

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 16.10.2015
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den svenske melankoli og fornemmelsen for en god popsang er intakt hos Bo Kaspers Orkester, der efterhånden har fundet sig til rette med at fortolke egne fortræffeligheder. Og sanger og sangskriver Bo Sundström formår til stadighed at være både forfriskende og melankolsk anlagt på albummet, der når omkring de fleste af orkestrets kvaliteter.

Der swinger umanerligt godt under diskokuglen i den tørre Diskotek, men Bo Sundström kommer bedst til sin ret, når han bevæger sig ud i de melankolske viser, som i den fine refleksion i Att Vara Ung.

Jazztonerne finder også vej til albummet, men Bo Kaspers Orkester finder den bedste ro i den fine svenske visetradition, hvor der er god plads til at fundere lidt over livet og dets forgængelighed.

Men den ukuelige optimisme har orkestret ikke givet køb på. Det er stadig masser af svensk sommer over sangene, som i den smukke besyngelse af broderlandet på Sommeran. Redo Att Gå Sönder er klassisk svensk, og Bo Kasper er stadig klasse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA