x
Kyle Gass Band: Amager Bio, København

Kyle Gass Band, Amager Bio, København

Kyle Gass Band: Amager Bio, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Der skete noget magisk, da John Konesky - guitarist (og afskyelig snemand – helt bogstaveligt - i Tenacious D's turnéband) slog de første toner an i salige Thin Lizzys "Jailbreak". Der var noget magi, der rakte langt ud over et skammeligt, kvart fyldt Amager Bio.

Man skal ikke pusle med rockens kronjuveler, hvis man ikke bære dem, men det kunne dette næsten ukendte band.

Frontmanden, den lille, tykke, skaldede Kyle Gass i afslappet stil med joggingbukser og Addidas både sang og spillede med kærlighed. Som han selv sagde: Tenacious D er det band, der betaler – det her ER kærlighed!

Og jo, der var langt fra superstjernestatus som i det udsolgte Falconer Teater i februar, hvor Kyle Gass spillede sammen med sin makker i duoen Tenacious D, Jack Black.

Selv om Kyle Gass Band – med KGB-forkortelsen, der oser af gammel sovjet - har et nyt album ude i år, og både præsterer en USA og Europa-turné, så er det heller ikke band, der gør meget væsen af sig:

Rock & roll så simpelt det kan være, men spillet med en indre nødvendighed – og dygtighed – som gjorde aftenen mindeværdig.

Hvad gør man når Kyle Gass' guitar ikke stemmer?

Jo, resten af bandet slår i ventetiden på den rette stemning lige over i Huey Lewis Evergreen "The Power of Love", så hverken Huey Lewis eller bandet behøvede at skamme sig, sig selv om det nummer slet ikke var med på den oprindelige sætliste. Alligevel blev det til et nummer spillet med så meget ryk i guitar, trommer og bas, at man helt glemte, at det var et pophit for en krig siden.

Det lille indslag viste hvilken frihed KGB giver sig selv. Der må leges. Men igen med dygtighed.

Det i mine ører bedste nummer fra det nye KGB-album "Manchild" har også kapaciteten til at spille op mod kronjuvelerne af covernumre, selv om det er bandets eget nummer. Igen lå John Koneskys guitar som en frontfræser i et ørehængende riff.

Spændvidden i bandet kom, da trommeslageren Tim Spier i stedet sprang frem foran på scenen som sanger og gav den som Jackson Five/Michael Jackson "I Want You Back" og "Black or White." Men det var også her, koncerten blev lidt ujævn.

Der var meget hyggesnak og sjov mellem numrene, som man kender fra Tenacious D, men var det en rockkoncert eller show? Helt galt gik det, da sidste nummer i første sæt, "Gypsy Scroll" skulle involvere to kutter på scenen, uden den dybere pointe med udklædningen i ét faktisk ret dårligt sammenhængende nummer gik op for ret mange.

Aftenen igennem havde de fleste dog en fest foran scenen, hvor der næsten var plads til alle publikummer. Derfor blev Gypsy Scroll også underlig uforløst. På mig og et par storsnakkende fadølsdrenge foran virkede nummeret med kutter som en partykiller.

Men OK – vi kom tilbage på sporet i første ekstranummer, da endnu en kronjuvel fra Thin Lizzy "The Boys Are Back In Town", buldrede ud over salen.

KGB var dermed langt overvejende et særdeles sjovt, behageligt bekendtskab, som blæste på ringe fremmøde og fyrede den af, hvor programmet tillod det.

De er måske nok legestue for rigmanden Kyle Gass selv på vokal, akustisk guitar og fløjte, og han lever formentlig fint med huslejen betalt trods både halvfyldte og kvartfyldte scener. Men jeg vil vove den påstand, at var volumepedalen og voldsomheden holdt i hævd hele vejen, så ville der hurtigt blive fyldt helt op rundt omkring.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA