x
Jamie XX : Store Vega, København

Jamie XX , Store Vega, København

Jamie XX : Store Vega, København

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Det er præcis fem måneder siden, at Jamie XX udgav debutalbummet "In Colour". Den galante producer havde på denne kolde efterårsaften inviteret indenfor til albummets pseudo-fødselsdag, hvor DJ Kong havde varmet dansegulvet op. Med sin hvide tilknappede skjorte og hår så pjusket som en fuglerede i stormvejr nærmest sneg den engelske producer sig ind på scenegulvet, hvor han gav opvarmningsnavnet et fast håndtryk og overtog positionen bag pulten.

Som titlen på debutalbummet var han badet i farverigt scenelys fra første skramlede beat til sidste tone ebbede ud næsten to timer senere. Under rungende bas skælvede vokalen i "Seesaw" som et fjernt ekko og fik hurtigt åbnet porten til hans mangefacetterede lydunivers. Numrene blev leveret som en perlerække af elastiske lydlandskaber, hvor pulserende beats fra det ene sekund til det andet kunne forvandle sig til melankolske melodier. Den nedtonede "Stranger In A Room" blev bebudet af larmende motorlyde, der skælvede i både gulvbrædder og rygmarv, før vokalen fra The xx's Oliver Sim fik lov at udfolde sig i et mere tæmmet og cinematisk lydbillede. På samme måde fik bifaldte "SleepSound" lov at dirre i rummet med legende breaks og tørre vokalsamples.

Tilbage i tiden gennem lydlandskaber

Derefter gik turen gennem dansable junglerytmer til storbyjunglens maskinelle puls og landede i et percussivt sambaoptog, hvor fløjter og trommer fik salen til at sitre af længsler efter fremmede himmelstrøg og løsslupne fester. Jamie XX gjorde ikke meget væsen af sig, men forholdt sig som en bevægelig silhuet bag scenelyset, der til gengæld strøg gennem rummet som varme lyskegler, glimtende lysskær og hurtige laserskud. På mange måder blev der trukket tråde til klubbernes sene nattetimer, men leveret på en måde, der krævede mere opmærksomhed end berusende dansetrin. Det betød også, at flere publikummer betragtede koncerten som begejstrede nikkedukker med korslagte arme.

En længere periode af kluborienterede og tunge technobeats trak en lille strøm dødvande med sig, hvor lysets konstante omskiftelighed og bassens banken i brystkassen næsten påtvang en overdosis af stimulanser. Det blev heldigvis reddet på målstregen af numre fra bunden af sangkisten. Som enhver vinylelskende dj fandt han halvfjerdserklassikeren "A.I.E (A'mwana)" af Black Blood frem og bevarede de skrattende perler fra fortiden med Bunny Macks "Let Me Love You Baby" og Idris Muhammads "Could Heaven Ever Be Like This" fra discoens storhedstid. Et fint indspark til discokuglernes skær.

En anonym demokrat

Selvom musikken galoperede over stepperne gennem støvede technobeats, salsarytmer og hiphop-puls var begejstringen størst, når XX spillede sine egne kompositioner. Særligt singlen "Loud Places" blev modtaget af buldrende klapsalver – da den endelig fik lov. Allerede tidligere blev den berørt kortvarigt under funk-guitarriffs og blæsere. Man kan enten tolke XX's måde at anonymisere sine egne numre på som en kostbar gemmeleg, eller man kan vælge at betragte ham som en kunstner, der ikke ønsker at hierarkisere lyd, men i stedet blotlægger den som ligesindet og demokratisk. På samme måde ændrede vokalen fra "Far Nearer" kortvarigt karakter ved at blive indledt under ømme violinstrøg, for derefter at blive begravet under dynger af tunge, skramlende beats.

Der blev sat punktum for aftenen med "Good Times" af The Persuasions, der ikke uventet blev efterfulgt af hans egen dancehall-konstruktion "I Know There's Gonna Be (Good Times)" med Young Thug og Popcaan på vokal. En vellykket afslutning, der sendte publikum ud i nattekulden med en lidt ærgerlig følelse af, at mandagen lurede lige om hjørnet, når nu festen var strøget så fint af sted. Jamie XX beviste, at han mester sit håndværk med en evne til at binde sløjfer om mange forskellige genrer med sofistikeret præcision. Til gengæld kunne koncerten godt have båret flere dvælende perioder, hvor han for alvor mødte publikum i øjenhøjde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA