Josefin Öhrn + The Liberation: Horse Dance

Josefin Öhrn + The Liberation
Horse Dance

Josefin Öhrn + The Liberation: Horse Dance

GAFFA

CD / Rocket Recordings
Udgivelse D. 06.11.2015
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

"Umiddelbart tror jeg, der er mange spaceagtige elementer," har Josefin Öhrn beskrevet sin musik efter sin koncert på Roskilde Festival 2015.

En ting er, at den unge stockholmer har gået på kunstskole, men det er en god beskrivelse af de psykedelisk sfæriske strømme båret frem af støjende guitarer og dommedagsrytmer på Horse Dance, hendes yderst lovende debut.

Materialet er mest af alt tilstands-messende udviklinger, til tider næsten som kollektiv stenet hippie-dans, som på Green Blue Fields, men bygget i et rockensemble – udviklingen på Horse Dance er et fremragende eksempel.

Læg dertil en vrængende guitar eller andre instrumenter, der efterlader en uro midt i det alternative mørke univers, hvorefter sangene typisk udvikler sig til forløsende melodiøse poplandskaber. Og så med en besnærende sensuel stemme, der sender tankerne i retning af Hope Sandoval (Mazzy Star) blandet med Marie Fisker (The Cabin Project).

Det er lovende, ligefremme sange, der også indeholder rockhjerte og sjæl, som gøder jorden for at fremtidige udgivelser kan vokse helt ind i den helt lækre, spacede svenske kunstnerhimmel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA