x
Tømrerclaus: Prisen for at ryge cigar - Tømrerclaus' historie fortalt til Thomas Vilhelm

Tømrerclaus
Prisen for at ryge cigar - Tømrerclaus' historie fortalt til Thomas Vilhelm

Tømrerclaus: Prisen for at ryge cigar - Tømrerclaus' historie fortalt til Thomas Vilhelm

GAFFA

Bog / DreamLitt
Udgivelse D. 23.10.2015
Anmeldt af
Espen Strunk

Hvor er det glædeligt, at de kommer i disse år – bøgerne om (og indimellem af) nogle af de mange mindeværdige figurer fra den dansk rocks gyldne år i sentresserne og starten af halvfjerdserne. Trier, Skaløe og Skousen – blandt andre – er allerede dokumenteret. Og nu får vi så denne erindringsbog fra den flittige, musikalske håndværker Claus Clement Pedersen, alias Tømrerclaus, som blandt andet huskes for sit samarbejde med Skousen & Ingemann og Dan Turèll.

Erindringerne er "fortalt til" skribenten Thomas Vilhelm, som har forsynet bogen med et forord (med den lidet ydmyge overskrift "En vilhelmsk velkomst") og skrevet teksten, som er skæmmet af mangelfuld tegnsætning og mindre grafiske fodfejl.

Derudover er der tale om godt 180 siders læseværdig blanding af livshistorie og hovedpersonens ofte fornuftige og begavede betragtninger om blandt andet musikbranchen i dag, Chrstiania, hash-lovgivning og nutidens venstrefløj. Bogens uklædelige angreb på den gamle kollega Niels Skousen kunne med stor fordel have været udeladt – men er man interesseret i denne afgørende epoke i dansk rockhistorie, er der dog grund til at glæde sig over Pedersens illustrerede erindringsbog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA