The Minds of 99: Studenterhuset, Aalborg

The Minds of 99, Studenterhuset, Aalborg

The Minds of 99: Studenterhuset, Aalborg

Anmeldt af Jan Lambæk Hansen | GAFFA


Når jeg hører The Minds of 99 i radioen, så lyder de, som TV-2 ville have lydt i dag, hvis de havde været nye i branchen. Og det er ikke noget, jeg siger, fordi de respektive forsangere i de to bands deler efternavn – det er deres stemmer naturligt for forskellige til. Men begge bands trækker tråde til new wave-lyden, og TV-2 har også haft deres lyriske opgør med samfundet. Bevares, jeg kan godt høre, at The Minds of 99 tilmed har en postpunk-lyd, især på en live-scene, men der er gået inflation i at sammenligne med Joy Division, når et nyt dansk band toner frem i elektro-rock-universet. 
 
Uanset deres inspirationskilder, så er The Minds of 99 temmelig unikke. Især på tekstsiden. De anskuer danskheden fra en både kritisk og, på udefinerbar vis, sandfærdig måde. De har fået banket hul på lykkeskallen og taget et kig ind under.
 
Publikum leverede varen
 
Studenterhuset er lidt mere end halvt fyldt, så forholdsvis tæt på udsolgt. Det overrasker både mig og bandet. Og forsanger Niels Brandt er da også taknemmelig. Sammen med bandet åbner han aftenen med den afdæmpede "Til Dem". Desværre er det svært, nærmest umuligt, at høre Brandts vokal under første nummer. Ikke den bedste start trods udmærket lyd fra bandet og lækker lysopsætning. Publikum synes dog glade.
 
Minds følger op med "Ma Cherie Bon Bon", som jeg genkender på melodien og omkvædet, da Brandts vokal under de øvrige dele af nummeret fortsat drukner i lyden. Det var kendetegnende for det meste af koncerten. Det bliver bedre hen imod slutningen, men aldrig fantastisk. Og under første ekstranummer druknede Brandt i sit eget ekko. Ærgerligt.
 
Samtidig kan jeg ikke genkende den høje energi, som mine anmelderkolleger typisk hæfter på bandet, selvom Brandt da bestemt har en "in your face"-attitude. Men jeg synes nu, det klæder bandet, og energiniveauet er helt passende til Studenterhuset. Faktisk viser publikum løbende mere energi end bandet. 
 
Både "Rav" og "Tivoli" forekommer temmelig svage. Der er væsentlig mere power på lyset end på bandet – og nu også publikum, for den sags skyld. Det er sådan lidt anti-klimaksagtigt. 
 
De efterfølgende numre, herunder "Ud af min krop", byder på samme underspillede energi. Og jeg siger underspillet, for energi er der såmænd. Primært fra publikum, der igen liver op ved at klappe taktfast over hovederne under breaket i "Ind at se på stjerner". 
 
Det er dog "Hurtige hænder", der gør størst indtryk på mig. Den synger Brandt med samme sårbarhed, som enhver mand føler, når man gerne vil udtrykke de følelser og tanker, man har om sin elskede, men som man måske ikke tør sige af angst for netop at fremstå sårbar. 
 
Jeg står og svinger mellem tre og fire stjerner under hele koncerten, men forbliver hele tiden tættest på de tre. Primært på grund af den mudrede lyd. Der er også nogle tekniske problemer med deres Rhodes-keyboard, men det synes jeg nu ikke præger koncerten. Dog går det helt galt for bandet, da de starteder "Stjerner på himlen". Band og trommeslager spiller helt ude af takt med hinanden, så synkoperingen af Brandts vokal bare er fuldstændig off. Minds er dog professionelle og spiller, som intet er hændt, og trommeslageren får rettet op på beatet, da vi når første omkvæd. 
 
Publikum er dog stadig væk godt med. Faktisk bliver de mere løsslupne, som koncerten skrider frem. Især "Det er Knud som er død" skaber noget nær festivalstemning, selvom den megen rumklang på Brandt også gør storhittet til en mudret affære. 
 
"Fuglebur" slutter det ordinære sæt, og så får vi efterfølgende hele tre ekstranumre. Det sidste af slagsen er tilmed så nyt, at det er første gang, bandet spiller nummeret. Det er den stærke ballade "Someone Made You" fra det nye album. Et passende lukkenummer. 
 
Trods en stærk sætliste og et særdeles tændt publikum kommer den egentlige koncertperformance aldrig over de tre stjerner, desværre. Der mangler lige det der "oomff" fra bandet og så en skarpere lyd på Niels Brandt. 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA