x
One Direction: Made in the A.M.

One Direction
Made in the A.M.

One Direction: Made in the A.M.

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 13.11.2015
Anmeldt af
Ida Borchersen Hansen

One Directions femte udspil er pop på pop med en snert af pop. Albummet er velproduceret, poleret, og der er ikke så meget slinger i valsen.

Siden sidste år er gruppen blevet en mand mindre, men dette ser ikke ud til at have ændret på det store i deres musik. Med de to forudgående singler Drag Me Down og Perfect vidste man næsten på forhånd, at det musikalske udtryk stadig ville være helt poleret pop.

En sang, som burde have et bifald for at udfordre sin lytter, er End of the Day. Det er en sang, der giver en følelse af et pulserende og let nummer, men så kommer omkvædet, der er tungt og downbeat. Det er anderledes og knap så glat pop.

Hvis vi skal have lidt "mandehørm" ind i albummet, er det med Never Enough, der har et mere råt udtryk – endda lidt lette rockelementer. Det er fedt med gruppens "Huah"-udbrød og dybe kor. Nummeret skiller sig ud fra mængden og er en god sang halvvejs i albummet.

17 sange rendyrket boyband-pop, hvor der ikke er én fejl andet end manglende udfoldelse og fantasi til at udvikle på sin egen stil.

Alle numrene har gode variationer og opbygninger, som er godt for udviklingen i den enkelte sang.

Drengene har styr på de gode omkvæd, flerstemmighed, lette tekster og rytmikker. Nu skal alt det så udfordres.

Den stadig voksende fanskare har endnu en gang fået serveret et velproduceret album op til juletiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA