x
Keep Camping: Be There

Keep Camping
Be There

Keep Camping: Be There

GAFFA

EP / Gateway Music
Udgivelse D. 12.10.2015
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Da jeg tidligere i år så Keep Camping åbne for Darkness Falls på HQ i Aarhus, spillede de primært nyt materiale. Det danner nu grundlag for den foreliggende EP, Be There.

Her bemærkede jeg efterfølgende i min anmeldelse: "De skaber nemlig små, klart-definerede popmaskiner, der er klar til at skyde et stort omkvæd af sted."

Den antagelse holder stik på Be There, hvor Keep Camping til dels ligger den støvede "folk clubbing", der kendetegnede den foregående EP, Transport, lidt på hylden og I stedet omfavner en mere elektronisk-baseret poplyd. Og det gør de konsekvent og godt.

Sangskrivningen er stadig Keep Campings stærkeste kort, og de fem sange er små detaljerige perler, hvor forsanger Mikkel Møls charmerende vokal får lov at holde den romantiske fakkel højt.

Melankolien er måske ikke ligeså udtalt som tidligere, men den ligger stadig på lur som for eksempel i den ømme First Time. På Be There lader man sig overbevise af det rendyrkede popudtryk og venter spændt på et debutalbum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA