x
Kickin Valentina: Super Atomic

Kickin Valentina
Super Atomic

Kickin Valentina: Super Atomic

GAFFA

Album / Mighty Music
Udgivelse D. 06.11.2015
Anmeldt af
Keld Rud

Amerikanske Kickin Valentina spiller pågående sleaze rock, præcis som den lød i sin storhedstid i 80'erne, hvor en horde af bands med West Hollywood som base udfoldede en rockmusik, der først og fremmest bekymrede sig om at have det sjovt hele tiden. Selve taget på stilarten og lyden har kvartetten til fulde, selvom de ikke rigtigt lægger nye alen til det allerede etablerede udtryk.

Produktionen kunne være bedre. Især lilletrommen halter. Det var dog til at leve med, hvis resten af pakken havde været på plads. Der, hvor Super Atomic for alvor kommer til kort, er på sangskrivningen. Med et udtryk og en stilart, der er så stålsat på øjeblikkelig tilfredsstillelse bør der være nogle sange, der rammer en lige i røven. De ti sange er alle bemærkelsesværdigt jævne og svære at lade sig begejstre af. Energien fejler ikke noget, og oplevede jeg bandet på et spillested med nogle fadøl i vommen, ville jeg såmænd nok være kongeligt underholdt. På cd er det dog en noget mere tvivlsom affære.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA