x
Rune Thorsteinsson: Global Compositions

Rune Thorsteinsson
Global Compositions

Rune Thorsteinsson: Global Compositions

GAFFA

Album / DiGiDI.org
Udgivelse D. 24.11.2015
Anmeldt af
Torben Holleufer

Årets pladeudgivelse på DMA World i lørdags. Rune hvem? Man kløede sig i nakken. Havde tydeligvis sovet i timen. Et hemmeligt mesterværk havde ramt vores sfære med et anslag, der burde sætte gang i seismisk aktivitet hos en anmelder. Jeg undskylder. Her er mit bud på en anmeldelse af en plade, der slet ikke er som de andre:

En årrække som lærer på Rytmekons. Nu bliver det pinligt. På en verdensomrejse, hvor der blev spillet med musikere på stedet. Ikke den vanlige trofæjagt, hvor den lokale musik udforskes på dens egne præmisser, men en aktiv søgen efter ny ofte improviseret musik skabt på stedet. På lokaliteter så forskellige som Rio, Buenos Aires, Chennai (sydindisk musiks "hovedstad", som tidligere hed Madras!), Kathmandu, Havana, Johannesburg, Torshavn... Med Rune Thorsteinssons mere end kompetente klaver som bindeled, sammen med hans anden signatur: bodypercussion. Og dygtigt mikset sammen af Medley Studios Henrik West.

Det er en fantastisk, ja, mageløs plade. Med stort overblik kommer vi rundt i verdens genrer på en personlig måde, som får mig til at tænke på mesterlige skiver som Peter Gabriels berømte filmsoundtrack, Passion, og Arto Lindsays fine brasilianske rejse fra 1996 med titlen Mundo Civilizado. Med den forskel, at hvor de plader var relativt begrænset geografisk, er denne nye danske plade global i yderste konsekvens, ligesom den har en egen identitet, som fastholdes. Og det er altså rigtigt godt gået. Hvilket overblik. Og rækkevidde.

Dertil kommer, at man er i vidunderligt ofte henslængt selskab. De sydamerikanske ting har et vidunderligt feel, hvor der da er hints til tangoens store år, og hvor Thorsteinssons og guitarist Lautaro Matutes Chacarera de la Milanesa er en formidabel og veloplagt spillet tur dybt ind i den argentinske metropols hjerte. Hvor kan han dog sine ting!

Vi vågner med digt på rosenmund, indisk forsiret sang og bodypercussion, mens et harmonium strækker sit evige orgelsus ud over sydindiske vidder. En ny film er i gang, og to numre henne er vi på vej mod månen i et forløb, som minder undertegnede om Pink Floyd. En syrerejse foretaget af tjekkede spacepiloter. På vej mod Himalaya.

Sådan kommer de hele tiden, indtrykkene. Med medrivende kompositioner, som de er, når man tager af sted med et eget overskud af talent og en sjælden tæft for de gode melodier. Og samtidig har den åbenhed, der gør, at medspillere kan gøre alt bedre, ja, ændre billedet. Nærhed og meditation. Henført månerejse.

Og kunstgrebet over dem alle: at lande i færøsk krystallinsk klarhed. Med et kor og den kulturs nøgne rigdom udstillet og udspillet som endnu en rejse af mange på dette enorme album.

Mine kollegaer så rigtigt. Et mesterligt værk er undfanget. Nu ved I, at jeg også ved det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA