x
Juan Pino y Quemando Palabras: De la muerte y de otras cosas

Juan Pino y Quemando Palabras
De la muerte y de otras cosas

Juan Pino y Quemando Palabras: De la muerte y de otras cosas

GAFFA

Album / Gateway Music
Udgivelse D. 25.11.2015
Anmeldt af
Torben Holleufer

Afsættet var Valravn. Nordisk elektronika med tråd til Sorten Muld. Så Suna hvor der også var en sangerinde af format, mens Juan Pino støbte kuglerne. Og nu endelig - måske tvunget af omstændighederne - på egne ben som forsanger med sin egen personlige signatur udstillet i første række. Det er modigt, og det var en god idé. For Juan Pino har begået en på mange måder imponerende plade, der emmer af identitet og følelse.

Hans stemme starter nøgent, men den er hverken virtuos eller forstillet, men i forlængelse af mandens personlighed, som jeg kender den. Kultiveret og begavet og i tråd med tiden. Med Ecuador i rejsetasken og elementer af cúmbia og referencer til kunstnere som Bomba Estéreo og Manu Chao. Dertil rødderne i den italienske del af Schweiz, til folkemusikken der. Og endelig plantet i forlængelse af opturen med Valravn og den tragiske historie med Suna. Hvor to venner og dybt spændende kunstnere hver for sig - Søren Koh Pendrup og Malene Ingemann Madsen - forlod denne verden og deres lille datter, fordi kræften dikterede at deres liv skulle slutte med 20 dages mellemrum i forsommeren 2014. Malene Ingemann var en vældig sangerinde, og Søren Koh Pendrup, som pladen her er dedikeret til, var en Buddha og multiinstrumentalist der spreder sine toner på denne plade. May You rest in eternal bliss!

Men det er vældige numre, der tager os med. Juan Pino synger fint, for han har så meget karakter, og det skinner igennem i hver en strofe. Og så rejser numrene sig ambitiøst og effektivt, og hele den mellemamerikanske palet kommer i brug. Den elektroniske understrøm peger tilbage til Valravn, men vi befinder os samtidig i en folkelig vibe, hvor mindelser om trubadurer som Victor Jara konstant befinder sig i skyggerne. Som på det andet nummer, hvor vi ubemærket entrer et nærmest Leonard Cohen'sk univers, hvor støttevokalen først kommer til sidst, og der er masser af tid og modenhed. Eller den flotte El coraje de ser pajaro, hvor et bjergtagende groove bygges op med rappet sungne stemmer over hvilken en velkomponeret sang folder sig ud og toppes af sangerinden Neda Cainero.

Eller titelsangen, hvor der lettes på hatten for de afdøde, men også ses uimodståeligt frem på et underspillet teknobeat og nærmest intime stemmer som i diskussion med fortælleren. Stemning og afklaret udtryk. Og elektronisk cúmbia til at danse ud på og tage os videre. Til den herlige Verbum Est med dens messende ostinat-tekno og endnu en effektiv rap-tur af Iván Pino, inden Søren Koh Pendrup sætter i med orientalske horn. Det er meget veloplagt, det her.

Samt den afsluttende hymne fra traditionen i Ecuador, hvor der er hjælp fra herboende Mambe på vokal og en vældig sang igen rejser sig og afslutter en plade, som er med en kunstners signatur, som jeg synes, at Juan Pino skal være stolt af.

Personlig plade, hvor vigtige pointer blev afleveret. Fuldt ud levende op til løfterne fra Valravn og Suna.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA