x
Lars Muhl & Githa Ben-David: Zeros

Lars Muhl & Githa Ben-David
Zeros

Lars Muhl & Githa Ben-David: Zeros

GAFFA

Album / Gilalai
Udgivelse D. 22.09.2015
Anmeldt af
Ivan Rod

Den gamle rockmusiker Lars Muhl har igennem en årrække været smedet sammen med lydterapeuten Githa Ben-David og også udgivet mere alternativ musik sammen med hende – musik, der har haft healing som mål. Hvor Muhls egen musik oprindeligt var mere straight forward no-nonsense-rock, har han i de senere år, sammen med fruen, befundet sig i et alternativt parallelunivers, hvorfra alternativ musik eller new age musik er blevet bragt til torvs. Senest udsendte parret i 2011 albummet, To Heal The Space Between Us. Et klart alternativt album.

Opfølgeren, Zeros, er et mere straight forward folk-rock-album, men stadig med et tekstuelt univers, der kredser om healing, regnbuer o.lign. Enkelte tekster rummer et element af samfundskritik eller protest – det gælder f.eks. Rainbow Painter. Men de fleste numre er alternativt opbyggelige. Og pæne. For pæne. Musikalsk er sangene på det nye album tættere på Lars Muhls oprindelige udtryk – det gælder f.eks. ballader som Message from Dennis og You Shine Like the Sun. Og dog. Man fornemmer den udtryksstyrke, som Muhl tidligere besad, men stadig kommer den ikke helt klokkeklart frem på det pæne album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA