x
Skunk Anansie: Anarchytecture

Skunk Anansie
Anarchytecture

Skunk Anansie: Anarchytecture

GAFFA

Album / Ear Music
Udgivelse D. 15.01.2016
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Skunk Anansie holder dampen oppe på endnu et velspillet album efter deres comeback i 2009. Anarchytecture holder fast i bandets solide og hårde rockstød, hvor sangerinden Skin stadig lyder som en arrige rebel.

Med tiden falder der til stadighed en større ro over de musikalske kraftanstrengelser, og Skin er ikke bleg for at kaste sig ud i en følsom ballade. Det er dog i de hårdt tegnede rocksange, at Skunk Anansie hører hjemme. De skader dem så ikke, at der undervejs bliver kastet lidt mere melodisk flyvehøjde ind i sangene, som i den vellykkede Beauty Is Your Curse. Men Skunk Anansie ville heller ikke være sig selv uden de tempofaste sange, hvor de gentagne stød sætter melodien.

Det kan køre lidt i ring for Skunk Anansie på Anarchytecture, men de finder en fin balance mellem den ensrettede hardrock og en trang til at afsøge tilstødende musikalske territorier uden at sætte det musikalske varemærke over styr. Skunk Anansie er og bliver hårdt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA