x
Little Simz : Posten, Odense

Little Simz , Posten, Odense

Little Simz : Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

For en ung og hypet kunstner som Little Simz er tre koncerter i Danmark måske lige rigeligt, og der var heller ikke et prangende fremmøde foran Postens lille scene på sådan en tirsdag som denne. Til gengæld kunne os få, der trodsede frostgraderne, opleve ild på scenen fra en storsmilende og ydmyg Little Simz.

Som på Simz' nyligt udgivne album A Curious Tale of Trials + Persons blev koncerten sat i gang med "Persons" og en hovedperson, der meget u-seværdigt lod tæppet gå, mens hun blot stod ved mikrofonstativet og bad publikum om at komme nærmere. Fra begyndelse var lyden klokkeklar, og det var en fryd at følge den britiske stemme skudt af sted i kontrollerede kaskader. Der var også kun hende og disc jockey OTG på mixerpulten til at udfylde scenen, hvilket de gjorde efter bedste evne, på trods af et publikum med meget albuerum.

Der var vel groft set kun to slags sange til koncerten. Aftenens andet nummer "Wings" tæller som et af de mere dybfølte numre, men fremstår alligevel som en energisk ting med langt bedre sammenhæng mellem flow og musik end det, man kan høre på albummet. "Lights" delte levering og beat, og Little Simz lå skævt på nummeret, men sikkert og dedikeret blev sangen kørt hjem på professionalisme. Det samme var tilfældet, da lyden fra mikrofonen forsvandt i nogle få sekunder.

Stemningen i rummet var godt hjulpet på vej af borde med levende lys og unge mennesker, der heldigvis skulle møde sent om onsdagen. Vigtigst var Little Simz' tilstedeværelse på scenen. Der var en indlevelse i hendes musik, men også en helt passende kontakt til publikum med begrænset opildning til armsvingeri og syng-efter-mig. Det virkede næsten som talent-aften på efterskolen, på bedst tænkelig måde. Man føler, man kender de unge talenter på scenen og ville næsten ønske, at der var flere til at opleve koncerten.

Little Simz var dog ikke for fin til det værste trick i hiphop-håndbogen. For rigtigt at aktivere sit publikum starter dj'en et særlig energisk nummer, men cutter lyden lige, som bassen dropper, fordi publikum slet ikke giver den nok op. Når nummeret starter igen, er spændingen ekstra stor og koncertgængerne degraderet til små børn, der råber så højt, de kan på klovnen Little Simz. Det blev da heller ikke mindre irriterende, da tricket fungerede pokkers godt under den afsluttende sang "Bars Simzson".

Det var da også under sange som "Bars Simzson", at koncerten ramte sine højdepunkter. Little Simz kunne virkelig løfte og bære de festlige stunder på Posten, og det var på trods af et sparsomt tirsdagspublikum. "Dead Body" var storartet trods et atypisk drop og leverede ekstra vildskab fra en petite rapper i skinny jeans og blå-gule Nike-sko. Størst var dog "Gratitude", der ubesværet blandede det festlige og det reflekterende. Little Simz dansede rundt i trygge rammer, og på hendes opfordring flyttede vi tættere på. Det var helt ok inde i Simzsfæren.

 

Opvarmning: Emilie Ramirez *****  

Det er skønt at blive overrasket, især hvis det er positivt. Danske Emilie Ramirez kan karakteriseres som et ekstatisk chok. Meterlangt hår og minimal påklædning hørte til en enestående stemme a la en sammensmeltning af Shirley Bassey og Karin Dreijer Andersson med en skovlfuld hiphop for god uordens skyld. Med underlægning fra formidable trommer og keyboard kunne Ramirez strække sin vokal til kanten. Sange som "Grandma" og "Tranquilizer" viste showmanship, stærke tekster og indlevelse.

De viste også Emilie Ramirez som en kunstner, der ved præcis, hvad hendes stemme kan, men alligevel tvinger stemmebåndet mod bristepunktet. Vokalen er skabt til jazz, men gudskelov for at hun er gået med denne mere interessante urbane lyd fodret med synths fra 80'ernes bedste skuffe.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA