Daughter : Store Vega, København

Daughter , Store Vega, København

Daughter : Store Vega, København

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Engelske Daughter gæstede et udsolgt Store Vega denne råkolde torsdag aften, og med deres entré inviterede de øjeblikkeligt publikum indenfor til en lektion i melankoli og poetiske lidelseshistorier. I Daughters lydbillede ligger der nogle genkendelige træk, der balancerer mellem det skrøbeligt smukke og det bombastisk bevægende, hvilket også blev udfoldet på glimrende manér her til aften.

Det stod meget hurtigt klart, at både band og vokalist var meget præcise og rummede overskud i deres præstationer, og med indledningsnummeret, "How", blev der lagt en solid grund for resten af aftenen. Daughter leger med det rytmiske og mere sfæriske, statiske udtryk gennem stort set samtlige numre på deres to studiealbums, If You Leave (2013) og Not to Disappear (2016), men det karakteristiske for deres lyd er den hjemsøgende sørgmodighed og den sjælelige dybde, der ligger indbygget; ikke kun i lydsiden, men også i det lyriske univers.

"Numbers" var et af de numre, der ikke kun levede op til denne forventning, men også overskred sin egen formåen fra studieindspilningen. Sammensmeltningen af tyngden i henholdsvis bas og trommer og de smukke vokalharmonier fra forsangerinde Elena Tonra og den kvindelige keyboardspiller dannede tilsammen et storladent udbrud, der rislede rundt i publikum som en kollektiv kuldegysning. Disse vokalharmonier skulle findes på flere af aftenens numre, og de tilførte med stor succes i forvejen smukke numre nye dimensioner. Der blev på den måde leget med det musikalske udtryk, hvilket i denne sammenhæng kun var med til at gøre aftenen meget autentisk, men netop også bidrog til at brage igennem med noget andet og mere end blot gengivelsen af de rene studieindspilninger.

Store dele af aftenen var struktureret efter kontraster, og yderligheder mødtes da også flittigt gennem koncerten. Flere numre, som for eksempel "Tomorrow", "Amsterdam" og "Shallows, indeholdt en stille, low key start for undervejs at bevæge sig over i et mere dramatisk udtryk, her med fokus på stærkere dominerende trommer samt skarpere, mere kantede riffs. Hertil blev numrene flere steder struktureret sådan, at Elena Tonras vokal stod blottet og nøgen i sin egen rene form, typisk som det sidste punktum i nummeret.

Numre som "Amsterdam", "Doing the Right Thing" og "No Care" var eksempler på, hvordan vokalen taktisk blev placeret stående fuldkommen alene, hvilket resulterede i et meget minimalistisk og et meget stærkt udtryk. Når numrene blev afsluttet på denne måde, blev fedtet skåret fra, og vokalen blev centrum for al opmærksomhed. Dette barberede det lydlige indtryk ned til et minimum, men efterlod paradoksalt nok rummet helt udfyldt.

Et smerteligt univers

Fornemmelsen af at flyde rundt i et ubesværet rum var på flere måder beskrivende for aftenens koncert. Daughters lydlige afbildninger er som oftest smertelige, men de inviterer indenfor i et univers, hvor sørgmodighed fremprovokeres og accepteres. Dette blev i høj grad indkapslet på numre som "Numbers", "Tomorrow", "Amsterdam", "Doing the Right Thing", "Shallows" og "Smother". Sidstnævnte var et glimrende eksempel på det mørke og den skrøbelighed, der gennemborede publikum med ordene: "I'm sorry if I smothered you/I sometimes wish I'd stayed inside my mother/Never to come out", hvilket fik lov at stå koldt og konstaterende som afslutningssætningen.

De mere rytmiske og dynamiske passager fandt dog også vejen frem til Vega denne aften, hvilket i særdeleshed lod sig høre på "How", "Alone / With You", "Human", "Home" og et af aftenens klare klimakser, "Youth". Særligt på sidstnævnte nummer skar bandet igennem med et lidt vildere, utøjlet udtryk. Det var da også under dette nummer, at hele salen ufortrødent var involverede, selvom flere af de stille numre skabte den samme dedikation, blot med omvendt fortegn.

Vekselvirkningen mellem det stille og lidt tungere udtryk skulle da også definere aftenen, hvilket mestendels fungerede fint. Under de mere dramatiske instrumentelle passager blev vokalerne til tider utydelige, og enkelte steder var der noget grums i lyden, om end det ikke dominerede Daughters samlede fremførsel. Nogle steder fremstod udtrykket også en anelse for passivt, særligt under koncertens afsluttende nummer, "Made of Stone". De lidt vagere passager blokerede dog ikke for en ellers tryllebindende musikalsk oplevelse, der på ganske æstetisk facon fik budt publikum inden for i Daughters smertelige, smukke univers.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA