Hymns From Nineveh og Double Moon Mirage: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Hymns From Nineveh og Double Moon Mirage, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Hymns From Nineveh og Double Moon Mirage: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Titlen på Hymns From Ninevehs nyligt udsendte fjerde album er "Sunday Music", men det var dog en fredag aften, gruppen omkring sanger og sangskriver Jonas Haahr Petersen holdt turnépremiere. Det skete i en næsten fyldt Rytmisk Sal i Musikhuset Aarhus for et siddende publikum. Der var dog flere gange grund til at rejse sig undervejs.

Jonas Haahr Petersen har i et interview med GAFFA udtalt, at han med "Sunday Music" mener sange til eftertænksomhed, som man forhåbentlig har tid til at dyrke om søndagen – modsat hans nu tidligere pladeselskab Warner Musics ønske om, at han skrev sange, som man kunne høre på mere feststemte playlister torsdag, fredag og lørdag. Denne fredag aften var der også masser af plads til refleksion, men samtidig kunne man også mærke, det var fredag – der var også plads til mere feststemte toner.

Hymns From Nineveh har tidligere optrådt som kvintet, men denne aften var de kun fire på scenen, der var smukt dekoreret med fjer: Petersen på sang og skiftevis akustisk og elektrisk guitar, Nikolaj Paakjær på keyboard og kor, Jacob Haubjerg på bas og kor og Carl Andreas Brixen på trommer. Til gengæld havde de forstærket den rytmiske dimension i de ellers ofte afdæmpede Hymns-sange.

Allerede i åbningsnummeret "The Wanderer" kom der et solidt bas- og trommegroove midtvejs, efter at Jonas H. Petersen havde åbnet med nænsomt fingerspil på den akustiske guitar og sin imponerende rene, lyse stemme. Det fungerede absolut fint uden at overskygge nummeret, og den melodiske bas kom til sin ret. Det samme var tilfældet i sange som "I See All These Things Happening" og "Wonderful Winter Morning".

Kandis-lighed

Et højdepunkt var "Livingstone's Tree" inspireret af Petersens barndom i Botswana, og en smule afrikanske rytmer havde da også sneget sig ind i den sang. Helt afdæmpet var til gengæld "The Colours of the Sea", en sang om at tvivle, selvom man ellers er troende, og hvor Petersen var alene med Nikolaj Paakjærs keyboardspil på scenen. Her imponerede Petersen igen stemmemæssigt ved at gå væk fra mikrofonen, men stadig kunne synge salen op og gå højt op i det lyse leje uden at knække over i decideret falset. Respekt!

En overraskelse midtvejs var et ufærdigt dansksproget nummer inspireret af Petersens ungdom i Ringkøbing med arbejdstitlen "Facebook-besked" – "det lyder godt nok som en Kandis-titel," som Jonas Petersen konstaterede med et skævt smil. Her viste Petersen, at han også er en stærk tekstforfatter på dansk med linjer som "du lignede en nekrolog / over en hel generations tro", selvom der var lidt mange ord i forhold til melodien. Det kunne dog være spændende at høre flere sange med Jonas Haahr Petersen på dansk.

Petersen har også en fortid som cellist, og han fandt celloen frem på "Eurasia", endnu et gåsehudsfremkaldende øjeblik. Radiohittet "A Kid on the Beach" kom sent i sættet og fik gang i fællesklap fra det tilfredse publikum, og det var et af de øjeblikke, hvor man fik lyst til at rejse sig og danse med. En følelse, jeg fik flere gange undervejs. Ekstranumrene var dog i den afdæmpede afdeling, hvor vi i den afsluttende, vuggende "Lisbon" fik lov at synge med på det smukke omkvæd: "Love is a boat and we're in it / Change is a sea and we're on it." To linjer, der godt opsummerer Jonas Haahr Petersens talent for at skrive enkle, men stærke og billedrige tekster.

Så kunne vi endelig tillade os at rejse os, for at give stående ovationer, og sådan blev søndag og fredag flettet sammen musikalsk. Hele koncerten igennem udtrykte Jonas Petersen i øvrigt stor taknemmelighed og glæde ved at få lov at dele musikken med os, og glæden var smittende. Selvom nogle af sangene også handlede om sorg, tab og fortvivlelse, var hovedindtrykket, at lyset vandt over mørket. Det kan varmt anbefales af opsøge Hymns From Nineveh live dette forår – alle ugens dage.

Opvarmning: Double Moon Mirage ****

Inden Hymns From Nineveh gik på scenen, fik vi en halv times opvarmning fra duoen Double Moon Mirage alias ægteparret Henriette og Nikolaj Paakjær på to gange vokal og henholdsvis keyboard og akustisk guitar. Nikolaj Paakjær er også keyboardspiller i Hymns From Nineveh, og inspirationen herfra er tydelig – eller også har de bare fælles inspirationskilder – for vi befandt os i samme musikalske landskab med eftertænksomme folk-sange med masser af fingerspillet guitar.

Begge musikere sang ofte i vokalharmonier, og det lød smukt med Henriette Paakjærs lyse englestemme over for Nikolaj Paakjærs fyldige herrerøst. Enkelte steder sang den ene dog alene – mest Nikolaj – og det kunne være fint at uddybe dette aspekt af sangene for alsidighedens skyld. Smukt var det under alle omstændigheder, og sangene var velskrevne. Lad os endelig høre mere til Double Moon Mirage.

Se flere turnédatoer med Hymns From Nineveh og Double Moon Mirage og køb billetter via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA