x

The Enormous Sea
Restless Blooming

The Enormous Sea: Restless Blooming

GAFFA

Demo-cd / https://spinnup.com/en/the-enormous-sea/
Udgivelse D. 03.05.2016
Anmeldt af
Hansen

Et melodisk bud på den helt klassiske postpunk. Der er nok lige lovligt meget Joy Division over det, men sangene er bedre end i så meget andet af den genre. Skønne omkvæd, der ikke er bange for at være for poppede, og derfor glider udenom den angstfyldte kliché. Vokalen mangler både nuancer og teknik og er i det hele taget bandets svageste kort.

I en genre, der ofte er ret tæt bundet op på frontfigurens personlighed, er det en udfordring. Jeg har en mistanke om, at deres inspirationsfelt er ret lille, og det er svært at sige, hvad der sker, når de inkluderer lidt mere i lydbilledet. Bandet virker lidt anonyme, hvad der er fint i tråd med genren, men man savner noget, der kradser lidt mere ved opmærksomheden. Studiet bliver slet ikke udnyttet, i forhold til effekter og dynamik, og det bliver lidt kedeligere, end jeg tror er hensigten. Der bliver ikke tilføjet meget til genren, men det er heller ikke irriterende, og jeg tror på dem. Og med lidt flere omkvæd som det i Far Away, så er der hits på vej.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA