x
Xiu Xiu : Plays the Music of Twin Peaks, Jazzhouse, København

Xiu Xiu , Plays the Music of Twin Peaks, Jazzhouse, København

Xiu Xiu : Plays the Music of Twin Peaks, Jazzhouse, København

Anmeldt af Simon Yüksel Nielsen | GAFFA

Den amerikanske noise-poptrio Xiu Xiu har siden start-00'erne ikke holdt sig tilbage fra at afprøve anderledes tilgange i deres musik, hvilket på et næsten populærkulturelt niveau kulminerede sidste år på udstillingen David Lynch: Between Two Worlds på Queensland Gallery of Modern Art i Brisbane, Australien.

Samarbejdet mellem gruppen, der har sit navn fra en kinesisk film, den ædle herre David Lynch og museet for moderne kunst skabte en oplagt og anderledes forbindelse til, hvad mange vil mene er tv- og filmhistoriens måske største musikalske værk. For der er en vis ærefrygt ved at fortolke Twin Peaks-soundtracket, komponeret af lydkunstneren Angelo Badalamenti, der med sit elektronisk drømmende og dystre lydunivers i de tidlige 90'ere holdt alverdens Peak Freaks klistret til skærmen.

Tv-seriens kontraster mellem soap-genren og elementer af horrorens traditionsprægede æstetik, lydens ambiente forbindelse mellem det gode og det onde i White Lodge og Black Lodge, sammenfattet af musikkens jazzede og næsten symfoniske toner, mødes i installationsværket af Xiu Xiu af den modernistiske støjende pop. Dette kan umiddelbart skabe en vis skepsis og en opfattelse af en unødvendig og overflødig fortolkning, er man bekendt med det originale soundtrack. Der er netop ikke meget at sætte en finger på, når man træder ind i Angelo Badalamentis soniske univers, hvad enten fokus er på det atmosfæriske eller talentmæssige aspekt.

Men trods denne ærefrygt, der eksisterer omkring Twin Peaks og David Lynch og Angelo Badalamenti, giver enhver reference til disse en særlig interesse fra publikum, hvilket sidenhen har bragt Xiu Xiu ud på en større verdensturné, der i samarbejde med CPH PIX bragte dem forbi Jazzhouse.

Velkommen til Black Lodge

Mindre diskret blev trappen fra Laura Palmers hus slået op på bagvæggen, hvortil en gryntende lyd akkompagnerede det gentagende billede, der straks lod tankerne lede over mod tv-seriens Bob. Salen badet i rødt lys og Jazzhouses sorte gardiner langs væggene stod i det røde skær i en association til Black Lodge, der langsomt blev mødt af en dronet og konstant basrytme, der løb over i "Laura Palmer's Theme", udført med voldsom perkussion og sjælfuldt piano.

Fortolkningerne, der bragte Xiu Xiu forbi Jazzhouse, er for mange komplet ukendte, trods enkelte nyudgivne numre fra den kommende lp. "Into The Night", der i tv-serien ser sangerinden Julee Cruise i en romantisk indadvendt optræden på The Roadhouse, var denne aften tilsat en større omgang ørkenrock og en imponerende varieret vokal fra forsanger, guitarist og perkussionist Jamie Stewart. Heriblandt næsten udefinérbare lydfrekvenser til dels udført af Angela Seo, hvilke samtidig var gennemgående i koncertens opsætning.

Det var en grænseløs legeplads i centrum for det gale cirkus, der næsten stod som et gennemgående tema i løbet af Xiu Xius optræden, dog med tydelige referencer til forskellige karakterer fra Twin Peaks, heriblandt The Man from Another Place spillet af Michael J. Anderson og Leland Palmer spillet af Ray Wise. Der var lagt vægt på det maniske og kontrasterne i sindets frustrationer, som i høj grad kendetager tv-seriens omdrejningspunkt, Laura Palmer. Desuden var den udeblivende samtale mellem publikum og orkester med til at forstærke, hvordan denne optræden netop burde anses som et installationskunstværk, hvilket blev yderligere forstærket i Jamie Stewarts maniske indlevelse og succesfulde forsøg på at påtage sig den skæve karakter bag den lille mand i Black Lodge.

Samtidsfortolkningen af soniske dystopier

Installationsværket, der i høj grad gjorde, at Xiu Xius optræden ikke skulle opfattes som en traditionel koncert, gjorde den derfor i samme grad mere udefinérbar, ikke kun med henblik på den lydmæssige fortolkning, men også på aftenens gennemgående temaer, hvorpå det onde og det gode virkede til at være en stor del.

Publikum havde dog ikke at gøre med en fremførelse af det velkendte soundtrack, udført i kronologisk rækkefølge, men derimod en sonisk sammenblanding af en velkendt klang, der nu var tilsat et højere niveau af støj, elektronik og avantgarde. På mange måder virkede det som om, at Xiu Xiu forsøgte at tage dét skridt videre, som Angelo Badalamenti i sin tid ikke gjorde, grundet det kommercielle fjernsyns restriktioner. Der var plads til kunstneriske lydfinesser og nørdede referencer til uglerne, der ikke er, hvad de ser ud til, hvortil Douglasgrantræerne svajede skummelt bagerst på scenen.

Den filmiske symbolik

Det forventede udviklede sig igennem Xiu Xius optræden til det uventede, gennem trioens avantgardistiske fortolkninger af "Falling", hvor Jamie Stewart i noget nær operette ligeledes imponerede med sin rystende vokal, der i sin besættende udførelse fremstod som en musikalsk eksorcisme.

Jamie Stewart lod sig derefter udskifte af perkussionist Shayna Dunkelman, der i scenens midtpunkt derefter fremførte en manisk oplæsning af Laura Palmers frustrerende møde med Bob. Udført gennem en bevidsthedsstrøm omhandlende død, kærlighed, voldtægt og selvmord fungerede dette derfor som en form for italesættelse af intentionerne bag projektet. På mange måder blev Laura Palmers naive karakter iscenesat gennem denne oplæsning, der samtidig skabte et tydeligt filmisk aspekt til Xiu Xius optræden. Dette filmiske indspark blev yderligere forstærket af Jamie Stewarts pludselige udbrud i "Mairzy Doats", der i Twin Peaks synges af Leland Palmer undervejs i sit psykotiske højdepunkt.

På flere måder inkorporerede dette tv-seriens karakteristiske stilistik ved den musikalske iscenesættelse af seriens centrale karakterer. Afslutningsvis blev dette mødt af Shayna Dunkelman og Jamie Stewart, der begge indtog scenens midtpunkt med lyden af små klokker, der i deres samspil udstrålede et oplagt symbol på samtalen i Black Lodge mellem Agent Cooper, Laura Palmer og The Man from Another Place.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA