x
Dinner: Psychic Lovers

Dinner
Psychic Lovers

Tyktflydende synthpop med fedtmule-vokal

GAFFA

Album / Captured Tracks
Udgivelse D. 01.04.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Anders Rhedin fra bl.a. Choir of Young Believers har et begået en lille lo-fi-hyldest til de mere hysteriske af 80'er-grupper som Tears For Fears og Simple Minds. Der er ikke lagt fingre mellem de opblæste virkemidler, og meget af projektet lader til at køre den mere hjem på charmen end på egentlig gennemtænkt sangskrivning. 

Det vækker en lyttelyst at høre disse meget målrettede gengivelser fra en tid bygget på keyboards. Rhedin rammer bare ikke samme nerve som Lust For Youth og First Hate, når det kommer til at skulle balancere kiks og popmusik. Der er godt med variation fra den helt rigtige popband-lyd på Turn Me On til den gennemførte lyd af synthwave på Gone og den patosproppede og netonede ballade Lie. Rhedins overgjorte sangstemme bliver bare ret irriterende allerede fra andet gennemlyt. 

Det er en skam, fordi sangen har så meget plads på Psychic Lovers. Lie er jo en ret fin sang, bare ikke med sådan en ufriviligt komisk hulkestemme. Albummets bedste stykke er uden tvivl åbneren Cool as Ice, måske netop fordi vokalen trækkes tilbage i et buldrende lydbillede og rammer en autentisk storladen lyd, som de andre alligevel helt kan fange.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA