x
Spain: Carolina

Spain
Carolina

Formålsløst ridt på countryens sti fra slowcore-helte

GAFFA

Album / Glitterhouse
Udgivelse D. 27.05.2016
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er nu to årtier siden, at Josh Haden landede sin største kunstneriske succes. Opskriften på Spains debutalbum The Blue Moods of Spain var en sofistikeret og stemningsmættet affære, som blev leveret i et tempo langt under hvilepuls. Bandet blev da også hurtigt rubriceret under etiketten slowcore side om side med bands som Codeine, Red House Painters og Low. Den bedrift har bandet haft mere end svært ved at gentage sidenhen. Det syvende album Carolina er dog et lille skridt fremad, og den æstetiske nerve, som Spain ramte så hårfint, findes her i små glimt.

Tynget af sin far og mentors død, jazzmusikeren Charlie Haden, vender Josh Haden blikket indad og kigger med vemod tilbage på barndommen, som musikalsk strækker ud efter de horisontale vidder hentet fra americana-scenen. Det er ikke just opløftende toner, der rammer en. Apologies og Starry Night udfolder sig som smukt kammermusik med et country-twang, mens The Depression lever op til navnet, hvor Haden besynger håbløsheden med ”When the vinter came we lost everything”. Carolina føles ofte som et formålsløst ridt på countryens stil, hvor Spain har tabt sig selv og befinder sig langt væk fra debutens fine toner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA