x
Nørdernes aften i gyserland

John Carpenter, Koncertsalen, DR Koncerthuset, København

Nørdernes aften i gyserland

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Københavnske ArtFreq har ved efterhånden mange lejligheder trukket spændende og imponerende koncertoverraskelser op af hatten, og således også da det blev annonceret, i samarbejde med Copenhagen Pix og Live Nation, at amerikanske John Carpenter skulle optræde i DR-Byens store koncertsal – arrangeret i samarbejde med Live Nation. Carpenter er først og fremmest kendt som filminstruktør med speciale i hovedsageligt gyserfilm, til tider med lidt science fiction ind over også, men det hører naturligvis med til historien om John Carpenter, at han også har ikke alene komponeret, men tilmed indspillet flere af sine egne soundtracks selv, typisk med brug af synthesizere som central del af lydbilledet.

Dette til trods har Carpenter aldrig rigtig forsøgt at gøre mere ud af det musikalske - han har f. eks. ikke gjort i koncerter og soundtrack-opførelser - eller det vil i hvert fald sige ikke indtil nu. For i de senere år er John Carpenter, musikeren, for alvor trådt i karakter, med to studiealbum, "Lost Themes I & II", han medvirkede sidste år på Jean Michel Jarres anmelderroste "The Time Machine", og nu er han så tilmed draget på turné - med musik fra "Lost Themes"-udgivelserne samt, naturligvis, numre hentet fra de mange film i bagkataloget.

Der var godt fyldt op i salen, en solid blanding af film-interesserede og synthesizer-nørder, metalhoveder, gothtyper og såmænd også hr. og fru Danmark - selvom Carpenter i endog meget høj grad forbindes med det, man måske med en let arrogant term kalder for genrefilm, så har han også altid haft en vis evne til at ramme bredt tilmed. Omkring 21:15 gik John Carpenter og hans fem sortklædte musikere på scenen, udstyret med synthesizere, guitarer, bas og trommer, og det til stående ovation som modtagelse; så var stilen ligesom lagt. Endog mere bifald, da de første toner fra "Escape From New York" blev slået an, og klip fra filmen dukkede på det kunstfærdige, let tunnelagtige biograflærred bag musikerne - der var ingen tvivl om, at en stor del af det fremmødte publikum var ganske godt hjemme i Carpenters produktion.

"Escape From New York"-temaet fungerede godt som åbning, men allerede med næste nummer blev et af Carpenters velsagtens mest langtidsholdbare temaer serveret, nemlig "Assault On Precinct 13", hvis iørefaldende dunkle synthesizer-bastema har inspireret et hav af andre musikere til coverversioner og fortolkninger gennem tiden, fra electrohiphoppere som Afrika Bambaataa og Bomb The Bass til den engelske synthrocker Mark Shreeve, der i firserne fik en 11 minutter lang sag ud af temaet. Lyden var god, lyset flot og stemningsfuldt, og ingen tvivl om at koncertens indledning stod som et klart højdepunkt.

Med og uden billeder
Herpå fulgte et par numre fra "Lost Themes"-udgivelserne, og koncerten igennem, når disse blev spillet, blev der slukket for billederne på biograflærredet til fordel for mere lys. Numrene fra de to "Lost Themes"-album havde fået lidt ekstra punch, ofte helt konkret i form af hårdere accentueret stortromme, her og der også lidt mere guitar, men stadig ligeledes med en endog god del Tangerine Dream-synth også, for vi kommer bestemt ikke uden om, at den tyske proto-electronicagruppe svævede som en skygge over mangt og meget i Carpenters musik koncerten igennem, måske ikke mindst den fra "Lost Themes"-udgivelserne.

Flere numre var blevet udstyret med lidt ekstra elguitar, typisk med en vis inspiration i metal fra halvfjerdserne og begyndelsen af firserne, på samme måde som synthesizerarbejdet aldrig nåede i retning af hverken techno, trance eller dubstep - Carpenter og band havde bestemt arbejdet med arrangementer, men forblev samtidig i det store hele meget tro mod de originale forlæg.

Selvom man måske nok kunne høre, at bandet var mere musikalsk erfarne end John Carpenter, så klarede denne sig ganske fint i rollen som musiker, og som gruppe fremstod de alle seks velspillende og som god enhed. Også lyden fortjener ros; trommer stod knivskarpt, men ikke på bekostning af de resterende lag i musikken; man kunne tydeligt skelne både synthesizerlag, guitarer og bas.

Kitsch og camp
Det hører med til billedet af John Carpenter, at han nok har lavet en enkelt produktion eller to igennem karrieren, som ringere mennesker end De og jeg, kære læser, ville benævne B-film - og rart var det, at manden havde ærlighed, og, hvem ved, måske selvironi nok til at stå ved det. Således kom koncerten også forbi både "Big Trouble In Little China" og "Christine", men vi blev naturligvis heller ikke snydt for det måske største højdepunkt, nemlig det ikoniske Halloween-tema, der med sine prikkende - eller med relation til filmen måske ligefrem stikkende - synthesizermelodier sender nik i retning af både italienske Goblins Dario Argento-temaer til film som "Suspiria" og "Profondo Rosso" såvel som åbningstemaet fra Mike Oldfields "Tubular Bells", der jo, som bekendt, blev anvendt i "Eksorcisten".

Carpenters virkemidler, filmisk såvel som musikalsk, har altid ladet hånt om parnassets fine fornemmelser - eller sagt på anden vis; det her bliver aldrig rigtig god smag. Og tak for det. Rigtige rockkritikere med hornbriller og rette meninger langt uden på tøjet vil naturligvis ryste på hovedet over melodramatiske synthesizerklange og så tilmed parret med guitarspil a la, nu beder jeg Dem, old-school-metal. Og heldigvis har jeg aldrig været rigtig rockkritiker.

Som så mange andre nørder har jeg også set "The Fog" med ligesindede, dengang jeg var teenager, siddet alene troskyldigt og set "Halloween" på rette oktoberdato mange år efter og undret mig over, hvad der blev af alle teenagevennerne fra dengang (filmen giver sådan set et meget godt bud), og man kan hive mig ud af sengen klokken tre om natten og placere mig foran en Moog, og så skal jeg nok kunne fyre "Assault On Precint 13"-temaet af. Det var en fornøjelse at opleve musikken fra disse barndommens film live, også "Lost Themes"-materialet fungerede godt, så alt i alt; John Carpenter i DR-Byen var nørdernes aften, og sådan var det godt!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA