x
Max Jury: Max Jury

Max Jury
Max Jury

Bid savnes hos androgyn debutant

GAFFA

Album / Kobalt Music
Udgivelse D. 18.04.2016
Anmeldt af
Morten Gottschalck

Ud af Iowa kommer unge Max Jury og debuterer med dette album, som på mange måder er en klassisk begynderudgivelse. Den ene halvdel af numrene lyder meget som hinanden, hvilket ofte er tilfældet hos debutanter i starten af 20’erne. I dette tilfælde skal guldet findes på den anden halvdel. Selvom der er gode ting hist og her, har Jury endnu ikke ramt den store åre – så der er langt mellem serveringerne.

Jurys vokal er kvindelig og pæn og lyder, som om han kunne være søn af PJ Harvey og Matthew Caws fra Nada Surf. De langsomme klaverakkorder, som dominerer albummet, forsøger at understøtte halvdybe tekster om livet, men der er bare ikke vanvittigt meget indhold. Et par steder kommer trommer og guitar frem, og vi nærmer os country, hvilket tilføjer en vigtig portion charme. 

Det overordnede tema i teksterne er, at Jury ikke bliver set, ikke bliver værdsat, og at han ikke kan regne med nogen. Det er velmenende, men også ret anonymt. Det fjerde track er Beg & Crawl, og her lægger Jury endelig fra land. Han kommer dog ikke så langt ud, før han igen med langsomme strøg hen over klaveret begynder at padle tilbage mod ensomhedens kaj.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA