Hvem er du, og hvor er den gode gamle Tiesto?

Tiësto, Tivoli, Plænen

Hvem er du, og hvor er den gode gamle Tiesto?

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Tijs Verwest eller Tiësto, som den hollandske discjockey og trance-pioner hedder i folkemunde, slentrede på rolig facon hen til pulten under et lille hip-hop-beat, der langsomt øgede sit tempo og forvandlede sig til anslaget, der skulle sætte sving i alle basarme fra Nimb til Dæmonen. Tiësto er en lidt sær snegl, der langsomt har slimet sig efter de forpustende modesvingninger i dansemusik, og til denne aftens fredagsrock fik det Distortion-trodsende publikum serveret en blandet pose af forlystelser fra 90'erne, 00'erne og også lidt fra de nutidige hitlister.

Trance var der ikke meget af. Der var i det hele taget ikke meget af Tiëstos eget udtryk i aftenens sæt af remixes og svinkeærinder. Det var derimod rigtig hollandsk som i 00'ernes populære Dirty Dutch-house, der for alvor definerede discjockeyens dyrebareste våben, en opbygning, der afløses af et skraldende bass-drop. Der var dog et nutidigt twist med sangsamples af Adele, John Legend og Lukas Graham og en bass, som lugtede af sidste år.

Publikum tog pænt imod det anonyme sæt i flere tålmodige åndedrag, men de lod også til langsomt at indse, at Tiësto måske ikke har helt så meget til sit navn som flere af de svenske EDM-konger har fået det under en væsentligt kortere levetid. Tiëstos bud på radiovenlige danse-smaskere blev hevet frem i form af "Wasted" og "Chemicals" fra det seneste album ”A Town Called Paradise” samt "Feel It In My Bones" fra 2009's ”Kaleidoscope”. Det var ikke just de mest velmodtagne sange hos publikum, men hvad kan man også forvente, når disse små bidder af mandens eget katalog skal hamle op med et sæt af ungdommelige evergreens som Alessos "If I Lose Myself" og en variation af Robin S's tydeligvis udødelige "Show Me Love".

 

Tomgang

Tiësto i Tivoli var som de dj's, der spillede til gymnasiefesterne. Der var ikke meget personlighed over det, der foregik, man blev råbt op en gang imellem, miksevnerne var ualmindeligt upålidelige, og Morten Breum kom og lod, som om han gjorde festen lidt federe. Og det havde været federe med MORTEN bag knapperne, for i det mindste er han gennemført og ligefrem i en EDM-verden præget af gimmicks med lagkagekast, moshpits og færdigmix på forhånd. Tiëstos timing var sær og generende med et væld af forskellige genrer, der enten fik lov til at spille lidt for længe til holde gejsten oppe eller ikke længe nok til at være andet end et forstyrrende indslag. En sang som "Roses" af Chainsmokers gav ingen mening, især fordi den fik lov til at stå frem som en klokkeklar popsang med trap-tendenser midt i et sæt af hovedsagligt house.

Tiëstos navn er for stort til sådan en laissez-faire omgang, og selvom han har produceret og spillet musik siden de tidlige 90'ere, så virkede han bare ikke dygtig nok til at jonglere "Epic" med DJ Kool's "Let Me Clear My Throat" og noget psykedelisk trance, der kunne lyde, som om det kommer fra et Blade-soundtrack. Tiësto vil bare så gerne være med, og nøjagtig som Spor forlod drum & bass for at lave EDM som Feed Me eller Showtek forlod hardstyle for at lave EDM under samme navn, har det hollandske 47-årige vidunderbarn lagt trance bag sig for at lave ekstremt middelmådig EDM. Og det ville være ganske sørgeligt, hvis ikke han klarede sig så godt, som han gør med sin formodentlig kommende trivialiteter i Las Vegas og på Ibiza.

Der er en lang liste af navne, som kunne have brugt aftenen, fyrværkeriet, det veloplagte publikum og scenen bedre og mere mindeværdigt end den fallerede producer, der knap nok hænger ved gennem spandevis af remixes og samarbejde. Tiësto var til denne omgang Fredagsrock først og fremmest en dj og altså ikke nogen nævneværdig en af slagsen, selvom man dog mærkede fødderne spjætte lidt en gang imellem, når beatet for en gangs skyld ramte helt rigtigt, eller når det uforudsigelige miskmask førte til glædelige overraskelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA