x
Grant-Lee Phillips: The Narrows

Grant-Lee Phillips
The Narrows

Grant Lee Phillips giver intensiteten et ekstra nøk

GAFFA

Album / YepRock
Udgivelse D. 10.05.2016
Anmeldt af
Henrik Friis

Grant Lee Phillips’ første udgivelse i fire år, og hans ottende som solist, træder måske ikke nye musikalske stier, til gengæld hører udførelsen til i den helt sublime ende af hans produktion.

Det var konklusionen først, men ingen vej uden om efter disse sange om det menige liv i det amerikanske – ofte skuende tilbage på det Californien, han flyttede fra for år tilbage til fordel for Tennessee. ”Past ain’t a place that’s build to stand” synger han bl.a. om et liv, hvor intet er sikkert eller givet, eller messer No mercy in July om en klima-udvikling, som bliver stadig mere ekstrem. Et liv, der kun holdes oppe af samhørigheden og kærligheden.

Det er samvittighedsfuldt som altid, men i disse dejlige, drivende fortællinger – med bund i tålmodig country og træsmagende folk – formår Phillips denne gang at skrue et ekstra nøk op for intensiteten og appellen i sit i forvejen fremragende sangforedrag, så musikken ikke bare fremstår som fine sange, men som fortællinger af kød og blod, som man ikke bør undvære. Køb den.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA