x
Skramlet koncert blev reddet på målstregen

Yeasayer, NorthSide, P6 Beat Stage

Skramlet koncert blev reddet på målstregen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Nogle bands, der insisterer på at lægge mange lag af lyd på deres sange i studiet, kan få svært ved at genskabe deres univers på den store scene. Animal Collective, med hvem Yeasayer har mange fællestræk i lyden, viste dette ved en koncert på Roskilde for nogle år siden, mens Alt-J omvendt flere gange på NorthSide har vist sig i stand til ramme lyden, som man kender den fra pladen. Yeasayer var desværre mere lig dyrekollektivet, men overlevede alligevel på en god afslutning. 

New Yorkerne lagde stilsikkert ud med ”Madder Red” og ”Henrietta” fra to af deres tidligere albums, og fra start var Ira Wolf Tutons nærmest uimodståelige basspil med de funky og fristende rundgange iørefaldende. I front delte guitarist Anand Wilder og Chris Keating på keys tjansen som forsanger, hvilket umiddelbart fungerede okay, men så alligevel. Især Wilders vokal var til tider svær at dechifrere, bl.a. i ”O.N.E.” og i midten af det korte sæt, der desværre er en sædvane på P6 Beat Stage (Yeasayer havde kun fået afsat 45 minutter), skred den helt under ”Cold Night”.

Det markerede imidlertid også et vendepunkt for koncerten, der var kommet lidt skramlet fra start. Den skønne ”Silly Me” fra bandets nyeste opus, "Amen & Goodbye", der blev udgivet i april, fik mere gang i folk, mens klassikeren “Ampling Alp” boblede af velspillethed. Bandet introducerede sangen som en singalong, men selvom de fleste publikummer måske ikke kendte den, var folk godt med.

Det samme var også tilfældet under afslutteren, den ligeledes nye “I Am Chemistry”, som ellers blev ramt af tekniske problemer. Vel i gang med sangen røg en forstærker, men bandet fortsatte ufortrødent. Bandets touring trommeslager gav den ekstra gas, til stor jubel og taktfast klappen – en redningskrans i nøden! – og lidt sang blev det også forsat til fra Chris Keating, inden han og resten af bandet opgav ævred.

En forvirret forklaring fra scenens konferencier senere blev bandet imidlertid kaldt ind igen, hvorpå de tog ”I Am Chemistry” fra toppen. Denne gang uden tekniske problemer, og det sikrede endegyldigt bandet den fjerde stjerne, der havde været lidt på vippen indtil da. Den ekstra stjerne tilskrives en flot levering af sangen, der med sit lange keys c-stykke, falset-sang og sluttelige guitar-støj fra Wilder flot viste, at en skramlet sang med mange lag også fra deres hånd kan leveres i medrivende stil live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA